Hjælp:Infobokse
hjælpeside på Wikipedia / From Wikipedia, the free encyclopedia
En infoboks er en skabelon, der indeholder de vigtigste fakta om en artikels emne, for eksempel nationalitet, datoer og nøgletal. Det gør det muligt for læseren at få et hurtigt overblik uden nødvendigvis at skulle læse hele artiklen igennem.
Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia. Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp. |
Infoboksen placeres øverst i artiklen ved redigering. Dog under evt. topnoter om f.eks. flertydighed eller skabeloner, der foreslår sletning, flytning, sammenskrivning og deslige. Hvis infoboksskabelonen er øverst, kommer den i nogle browsere til at give et tomt hvidt felt til venstre for infoboksen, fordi de øvrige topskabeloner i disse browsere kommer efter infoboksen. Først herefter kommer brødteksten. Infoboksen befinder sig nemlig til højre i artiklen ved siden af selve artikelteksten, når den ses på en computerskærm. Ses den på en smartphone kommer den efter det første tekstafsnit.