Holocæn
From Wikipedia, the free encyclopedia
Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.[1][2] Navnet Holocæn kommer af græsk og betyder "den helt nye tid" (af holos 'hel' og kainos ny). Starten af Holocæn er defineret i en iskerneboring på Grønlands indlandsis, NGRIP2, i 1492,45 m dybde. Målinger af deuterium angiver afslutningen af kuldeperioden Yngre Dryas. På grund af sammenpresningen af sneen er der en usikkerhed på 69 år[3]. Tidligere var starten af Holocæn ikke defineret et bestemt sted, men der var en generel enighed blandt forskerne om at det hurtige og definitive kollaps af indlandsisen i Skandinavien og op til Hudson-bugten for 10.000 kulstof-14-år siden var grænsen mellem Pleistocæn og Holocæn (10.000 BP[4]). Da et kulstof 14-år er forskelligt fra et solår, skal dateringen kalibreres med fx dendrokronologi [5][6].
Inddeling af Holocæn (for Danmark) | ||
---|---|---|
Kronozone | Vegetation | Kulturhistorisk |
Præboreal tid | Birke-fyrretid | Ældre stenalder |
Boreal tid | Hassel-fyrretid | |
Atlantisk tid | Ældre lindetid | |
Subboreal tid | Yngre lindetid | Yngre stenalder |
Bronzealder | ||
Subatlantisk tid | Bøgetid, Kultursteppe |
Jernalder |
Vikingetid | ||
Middelalder | ||
Reformation og Enevælde | ||
Demokrati og Industrialisering | ||
Systemskifte og Verdenskrigene | ||
Efterkrigstiden og Nyeste tid |
I starten af Holocæn fortsætter smeltningen af Weichsel-istidens gletsjere. Holocæn er den sidste epoke i den kvartære periode. Holocæn er også blevet kaldt Alluvium-epoken. Andre betegnelser er postglacial fordi det er perioden efter sidste istid og Flandern-mellemistid fordi det er tiden mellem sidste istid og den næste.