![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/83/Hvannasund_on_Faroe_map.png/640px-Hvannasund_on_Faroe_map.png&w=640&q=50)
Hvannasund
bygd på Viðoy, Færøerne / From Wikipedia, the free encyclopedia
Hvannasund er en færøsk bygd med 251 indbyggere (2020) på Viðoy, der er hovedby i Hvannasunds kommuna, hvis øvrige bebyggelser alle er beliggende på den vestlige naboø Borðoy. Hvannasund er sammen med Viðareiði de eneste bygder på Viðoy.
| ||
![]() | ||
Placering | N 62° 17' 43 V 6° 30' 58 | |
Indbyggere (2020) Rang |
248 23 | |
Kommune | Hvannasunds kommuna | |
Postnummer | FO 740 | |
Markatal | 16 | |
Grammatik Dativ: Genitiv: |
í/úr Hvannasundi til Hvannsunds | |
Første led i navnet Hvannasund kommer fra plantenavnet kvan, på færøsk hvonn (udtales som kvånn).
Bygderne langs Hvannasund har en fælles folkeskole med 7 klasser i Fossánes, bygget i 1983. Ottende, niende og tiende klasser i Klaksvík.
Hvannasund har, som de fleste gamle bygder på Færøerne, udviklet sig fra et bondesamfund til et moderne fiskeri- og industrisamfund. Der er to store havbrug og en fiskefabrik. Havnen i Hvannasundi ejes i fællesskab af Hvannasunds og Viðareiðis kommuner.
Hvannasund på Viðoy i det nordlige Færøerne, danner sammen med Norðdepil på Borðoy bebyggelsen på begge sider af Hvannasundi. Siden 1963 har der været vejforbindelse over en dæmning over sundet.[1]
Der er fra Hvannasund daglig forbindelse over sundet Fugloyarfjørður til Svinoy og Fugloy med person og fragtfærgen M/S Ritan. Postbåden Másin sejlede fra 1959 til 2010 på ruten. Den blev i 2010 afløst af den nuværende færge.
Gennem den i september 2016 åbnede Viðareiðistunnilin kan man fra Hvannasund nå Viðareiði uden fare for stenskred.