Ib Eisner
dansk maler (1925-2003) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Ib Eisner (19. maj 1925 i København – 7. april 2003 på Frederiksberg), var en dansk kunstmaler og far til Jeppe Eisner og Morten Eisner.
Ib Eisner | |
---|---|
Født | 19. maj 1925 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 7. april 2003 (77 år) ![]() Frederiksberg, Danmark ![]() |
Gravsted | Solbjerg Parkkirkegård ![]() |
Børn | Jeppe Eisner, Morten Eisner ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi ![]() |
Elev af | Olaf Rude, Viggo Brandt, Anton Hansen, Kræsten Iversen, Aksel Jørgensen ![]() |
Beskæftigelse | Kunstmaler ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Eisner, der var søn af maskinarbejder Christian Alfred Eisner og Andrea Sofie Zøllner, blev uddannet fra Teknisk Skole og siden elev af Anton Hansen og Viggo Brandt. Han blev i 1945 optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han læste hos Kræsten Iversen (1886-1955), Olaf Rude (1886-1957) og Aksel Jørgensen (1883-1957).[1]
I de tidligere 1950'ere opdagede han karakteristiske motiver, som fik betydning for hele hans produktion. Han helligede sig motiver fra de umiddelbare omgivelser, bl.a. blev Dyrehavsbakken et motiv, der gik igen i hans værker. Andre motiver er Tivoli, Frederiksberg og Bornholm. Mange af Eisners billeder var stilleben, og mange af dem blev populære gennem reproduktion – det gælder bl.a. Ballonmanden (1955), Sankt Hansaften (1959) og Nymåne, Bakken (1964).
Ib Eisner er begravet på Solbjerg Parkkirkegård på Frederiksberg.