John Cockcroft
britisk fysiker / From Wikipedia, the free encyclopedia
Sir John Douglas Cockcroft, OM KCB CBE FRS (født 27. maj 1897, død 18. september 1967) var en britisk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1951 sammen med Ernest Walton for at spalte atomkernen.[2] Hans arbejde var vigtigt for udviklingen af atomkraft.
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
John Cockcroft | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
27. maj 1897 Todmorden, Storbritannien |
Død |
18. september 1967 (70 år) Churchill College, Storbritannien |
Gravsted | Ascension Parish Burial Ground |
Ægtefælle | Elizabeth Crabtree |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
University of Manchester Institute of Science and Technology, St John's College, Richard Huish College, Taunton, Victoria University of Manchester |
Medlem af |
Royal Society, Kungliga Vetenskapsakademien, American Academy of Arts and Sciences |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker |
Fagområde | Fysik |
Deltog i | Manhattan Project |
Arbejdsgiver | Chalk River Laboratories, Australian National University, Montreal Laboratory, Atomic Energy Research Establishment, Ministry of Supply |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Ridder af Æreslegionen (1952), Knight Commander of the Order of the Bath (1953), Kommandør af Order of the British Empire (1944), Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi[1] (fra 1953), Faraday Medalje (1955) med flere |
Nobelpris | Fysik 1951 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Luk