norsk forfatter af romaner, noveller og børnebøger From Wikipedia, the free encyclopedia
Jostein Gaarder (født 8. august 1952) er en norsk forfatter af romaner, noveller og børnebøger. Hans mest kendte bog er Sofies Verden, en ungdomsbog om filosofi. Gaarder er en aktiv deltager i samfundsdebatten i Norge.
Jostein Gaarder Nordisk litteratur Samtiden | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 8. august 1952 (72 år) Oslo, Norge |
Nationalitet | Norsk |
Mor | Inger Margrethe Gaarder |
Søskende | Helge Gaarder |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universitetet i Oslo, Oslo katedralskole |
Beskæftigelse | Manuskriptforfatter, lærer, børnebogsforfatter, filosof, romanforfatter |
Kendte værker | Kabalemysteriet, Sofies Verden |
Genre | Poesi |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Kommandør af St. Olavs Orden (2005), Internasjonal Janusz-Korczak-Litteraturpris[1] (1996), Literaturpreis der Jury der jungen Leser[2] (1997), Den norske boghandlerpris (1993), Årets Peer Gynt (1996) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Gaarder blev født i Oslo. Han studerede skandinaviske sprog og teologi ved Oslos universitet. Kort før han begyndte sin forfatterkarriere, underviste han i filosofi ved Fana Folkehøgskule 1981-91.
Gaarders gennembrud som forfatter kom med Kabalmysteriet i 1990. Hans bedst kendte værk er romanen Sofies verden, der udkom året efter og blev skrevet som en "kommentar" til Kabalmysteriet. Ved 20-års-jubilæet for Sofies verden i 2011 var den oversat til 59 sprog og havde solgt mere end 40 millioner eksemplarer.[3]
Gaarder har i offentligheden engageret sig i arbejde for blandt andet miljøspørgsmål og menneskerettigheder. Sammen med sin kone, Siri Dannevig, har han stiftet Sofieprisen på 100.000 amerikanske dollar, der i 1998-2013 blev uddelt årligt til personer, der har gjort en betydelig indsats indenfor miljø og udvikling.
4. august 2006 skrev han en kronik under overskriften Guds utvalgte folk[4] i Aftenposten. I kronikken rejste han en stærk kritik af staten Israels krigsførelse mod palæstinenserne og gjorde det klart, at han ikke anerkendte statens ret til at eksistere i sin nuværende form. Kronikken førte til kraftige reaktioner. Den norske journalist og forfatter Mona Levin mente, at Gaarder med sin kronik bar ved til antisemitisme.[5] Gaarder fik støtte fra formanden for Den Norske Forfatterforening, Anne Oterholm, der mente, at det var godt, at "forfattere engagerer sig på denne måde", og af formanden for det norske PEN, Kjell Olaf Jensen.[6] Den norske udenrigsminister Jonas Gahr Støre udtalte, at han delte Jostein Gaarders frustration over Israels besættelse af Palæstina.[7] Gaarder understregede senere i et interview med Aftenposten, at han var en ven af det jødiske folk.
Gaarder har modtaget en lang række norske og udenlandske priser for sit arbejde, således den norske kritikerpris i 1990, Bokhandlerprisen i 1993, Brageprisen i 2002 og den italienske Bancarellapris i 1995. Han blev i 2005 udnævnt til kommandør af Sankt Olavs Orden og samme år udnævnt til æresdoktor ved Trinity College, University of Dublin.
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.