Jupiter Icy Moons Explorer
From Wikipedia, the free encyclopedia
Jupiter Icy Moons Explorer (JUICE) er et interplanetarisk rumfartøj, der den 14. april 2023 blev opsendt Guiana Space Center i Fransk Guyana af European Space Agency (ESA) med Airbus Defence and Space som hovedentreprenør.[1][2] Missionens hovedformål er at studere Ganymedes, en af Jupiters galileiske måner.[3] Derudover studeres to andre måner: Callisto og Europa med en række forbiflyvninger. De tre måner menes at have betydelige mængder flydende vand under deres iskolde overflader, hvilket potentielt giver mulighed for eksistensen af udenjordisk liv.[4][5] Derudover studeres Jupiter og øvrige af dens måner og muligvis asteroiden 223 Rosa.
- "JUICE" omdirigeres hertil. For anden betydning, se Juice (flertydig).
Rumfartøjet blev opsendt den 14. april 2023 og vil nå Jupiter i juli 2031 efter fire "tyngdekraft-slynger" og otte års rejse.[6][7] I december 2034 vil rumfartøjet gå i kredsløb omkring Ganymedes.[6] Missionen vil ske i overlap med NASA's Europa Clipper-mission, der opsendes i 2024.