From Wikipedia, the free encyclopedia
Justitsmord (fra tysk justizmord, dannet 1782 af L. v. Schlözer)[1] er et fænomen, hvor en person på grundlag af bevisets stilling bliver dømt for en forbrydelse, vedkommende ikke har begået.[2]
Betegnelsen blev oprindeligt brugt, når personer fejlagtigt blev idømt og fik fuldbyrdet dødsstraf, men efterhånden, som denne strafform er blevet mindre almindelig eller helt afskaffet, har begrebet fået en udvidet betydning om enhver domfældelse af en person, der senere viser sig at være uskyldig.[3]
Da ethvert bevis, selv egen tilståelse, ikke giver absolut sikkerhed for sigtedes skyld, kan justitsmord forekomme i ethvert land og under enhver straffeprocesordning. Særlig stor er risikoen herfor ved nævningedomme, fordi de i reglen må bygge på indicier, og eksempler herpå forekommer i alle lande, hvor nævningesystemet har været gældende gennem længere tid.[3] Det stærke udtryk "mord" er en illustration af den kriminelle handling, det er at bidrage til eller forårsage et uskyldigt menneskes dom og frihedsberøvelse.
Et velkendt tilfælde af justitsmord er dommen for landsforræderi mod franskmanden Alfred Dreyfus i 1894. Efter en kampagne, hvor forfatteren Emile Zola aktivt tog Dreyfus-affæren op, blev hovedpersonen dog fundet uskyldig og løsladt i 1895.[4]
I flere tilfælde af justitsmord har der været tale om sager, hvor dommen byggede på en tilståelse.
Den islandske retspsykiater Gisli H. Gudjonsson har i sin forskning påvist, at der er fare for at en enkeltperson kan påvirkes under en afhøring, således at vedkommende afgiver en falsk tilståelse. Han skelner mellem tre former:
For at der kan være tale om justitsmord, må der i en dansk kontekst i første omgang være faldet en endelig dom (der er således ikke tale om justitsmord hvis appelretten omgør en dom anket fra en lavere retsinstans). I Danmark er det Den Særlige Klageret, der tager stilling til om sager skal genoptages efter en endelig domsfældelse. Dette kan som udgangspunkt kun ske hvis betydelige nye informationer er fremkommet,[5] og sker ganske sjældent.
Mange omgjorte sager omhandler sædelighedsforbrydelser, hvilket ifølge juraprofessor Eva Smith kan skyldes at disse sager ofte hviler på vidneudsagn frem for fysiske beviser.[6]
Eksempler på fængselsdomme omgjort af Den Særlige Klageret:
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.