Karpaterne
From Wikipedia, the free encyclopedia
Karpaterne er en bjergkæde, der går på tværs af Centraleuropa. Den er omkring 1500 km lang, og er dermed den tredjelængste bjergkæde i Europa efter Uralbjergene på omkring 2500 km og de Skandinaviske bjerge på omkring 1700 km. Bjergkæden går fra det østlige Tjekkiet (3%) og Østrig (1%) igennem det nordvestlige Slovakiet (21%), Polen (10%), Ukraine (10%), Rumænien (50%) til Serbien (5%) i syd.[1][2][3][4] Den højeste del af bjergkæden er Tatrabjergene i Polen og Slovakiet, hvor de højeste tinder er over 2600 moh. Dets højeste bjerg er Gerlachovský štít på 2.655 m i Slovakiet. Den næsthøjeste er Sydkarpaterne i Rumænien, hvor de højeste tinder er mellem 2500 og 2550 moh.