Kilderne til dansk middelalderhistorie er det grundlag, som al historieskrivning om dansk middelalder må bygge på[1]. Materialet består af et begrænset antal skriftlige kilder og et stort antal arkæologiske, arkitektoniske og kunstneriske efterladenskaber samt af genstande og beretninger fra befolkningens hverdagsliv. Dertil kommer litterære kilder som sagaer, folkeviser og samtidige, historiske beretninger. Endelig har middelalderens dyrkningsmetoder sat sig spor i landskabet i form af bl.a. højryggede agre, bevarede landsbyer og krogede vejsystemer.