Jesus

central figur i Kristendommen / From Wikipedia, the free encyclopedia

Jesus (hebraisk: יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.),[lower-alpha 1] Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen. Han anses af kristne for at være Guds enbårne (eneste fødte) søn. Ifølge Bibelen var Jesus en person, der kaldte sig søn af Gud, var udsendt af Gud og havde været hos Gud "før verden var til".[5] Han er også en vigtig figur i jødedommen og Islam.

Disambig_bordered_fade.svg For alternative betydninger, se Jesus (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Jesus)
Quick facts: Jesus fra Nazaret Jødedom, Personlig informat...
Jesus fra Nazaret
Jødedom
Christ_Pantocrator_Deesis_mosaic_Hagia_Sophia.jpg
Ingen ved hvordan den historiske Jesus så ud. Her er han afbildet i en mosaik i Hagia Sofia.
Personlig information
Andre navne Jesus Kristus,
fødenavn: Yeshua
Født Jesus David's Søn senere Jesus af Nazareth og til sidst Jesus Kristus
ca. 4 f.v.t.[lower-alpha 1]
Bethlehem
Dåbsdato I omkring år 30 e.v.t af Johannes Døber
Forsvundet 30/33 e.v.t
Død 30/33 e.v.t.
Golgata, et bjerg udenfor Jerusalem i dag i hjertet af Jerusalem i den gamle by
Dødsmåde Korsfæstelse
Dødsårsag Henrettet ved korsfæstelse
Ifølge kristen tro opstået på tredje dag i graven.
Dræbt af Korsfæstelsen, Judas Iskariot (Indirekte) (Jøder Indirekte) (Pontius Pilatus Indirekte)
Nationalitet Isrealer
Sprog Aramæisk (sprog)
Religion Jødedommen
Forældre Jomfru Maria og Faderen (Josef Stedfar)
Søskende Jakob, Joses Simon, Judas
Familie Jomfru Maria, Josef, Jacob, Joses, Judas og Simon
Uddannelse og virke
Medlem af Treenigheden
Beskæftigelse Tømrer, Gud kommet i kød, Verdens frelser
Faglig interesse Prædike Gud's vilje
Aktive år begyndte År 28 som prædiker død omkring 30/33
Betydningsfulde elever De Tolv Disciple, senere Apostle, Simon kaldet Peter hans bror Andreas Zebedæus sønnerne Jakob og Johannes vennerne Filip og Bartholomæus Tolderen Mattæus, Thomas, Jacob Alfæus' Thaddæus og Simon Zeloten
Kendt for Anses af de kristne som Guds søn og verdens frelser.
Eksterne henvisninger
Beskrevet i Bibelen i Det Nye Testemente
Close

Egennavnet "Jesus" er en omskrivning af det græske ”Iēsous” (Ίησους), der igen er en omskrivning af det aramæiske ”Jeshua”. Jeshua er en yngre form af "Josva", som er en kortform af det hebraiske "Yehoshua" (יהושע), som betyder ”Jahve er frelse”[6][7], dvs. ”Gud er frelse”. Navnet Jesus/Jeshua/Joshua/Josva forekommer over 900 gange i Bibelen og er dermed det tredje hyppigst anvendte egennavn her - efter "JHWH" (Jahve) og "David".[8] Titlen "Kristus" kommer fra det græske ord ”Christós” (Χριστός), der er en oversættelse af det hebraiske ord ”Mashiach” (מָשִׁיחַ) (Messias), som betyder ”den salvede”.

De ældste beskrivelser af Jesu liv, tanker og lære findes i de fire kanoniske evangelier i Bibelen: Matthæusevangeliet, Markusevangeliet, Lukasevangeliet og Johannesevangeliet. Ifølge evangelierne var Jesus en jøde fra Galilæa, der i sin samtid blev anset for at være en skriftklog og en helbreder. Han blev døbt af Johannes Døberen og blev korsfæstet i Jerusalem på ordre fra den romerske præfekt Pontius Pilatus på grundlag af beskyldninger om landsforræderi og gudsbespottelse. Forskere har forskellig opfattelse af evangeliernes troværdighed, hvilket blandt andet skyldes, at man ikke ved, hvornår de præcist er skrevet.

Kristne anser Jesus for at være den frelsende Messias, hvis komme de mener var forudsagt i Det Gamle Testamente. De tror tillige, at Jesus opstod fra de døde efter at være blevet korsfæstet. Blandt kristne har der været forskellige opfattelser af Jesu natur, men den mest udbredte opfattelse er, at Jesus er en del af den treenige Gud og dermed guddommelig.

Jødedommen anser ikke Jesus for at være Messias og anerkender ham ikke som søn af Gud. Jøderne afventer stadig, at Messias skal komme og bringe frelse til dem.

I islam bliver Jesus anset for at være en vigtig profet, men muslimerne tror ikke, at han var guddommelig.

Uddybende Uddybende artikel: Jesu-liv-forskning