Allah

From Wikipedia, the free encyclopedia

Allah
Remove ads

Allah (arabisk: الله, tr. Allāh) er det arabiske ord for Gud. På arabisk bruges ordet af såvel muslimer som kristne, jøder og andre monoteister om netop deres gud (således også i arabiske oversættelser af Bibelen), men på andre sprog henviser ordet ofte til særligt den muslimske gudsopfattelse. Islam er monoteistisk: Allah er den eneste gud. Muslimer bruger udtrykket Allahu Akbar, som betyder Gud er stor eller Allah er større. Udtrykket bruges blandt andet, når der kaldes til bøn.[1][2]

Thumb
Allāhu skrevet i enkelt arabisk kalligrafi.
Remove ads

Etymologi

Ordets etymologi er omdiskuteret, men langt den mest udbredte opfattelse er, at Allāh (الله) er en sammentrækning af den bestemte artikel ’al (ال) og ordet ’’ilāh (إلٰه), der betyder "gud" eller "guddom"[3] og i øvrigt er beslægtet med det hebræiske ord for gud, ’el (אל). Ordets grundbetydning er altså "guden" eller "guddommen", hvor man med den bestemte form angiver, at der er tale om den ene, som når kristne bruger Gud med stort 'G' i stedet for bare gud og jøder bruger den vokalløse form af Jahve “JHWH”.

Navnet blev brugt af de førislamiske arabere, der tillige dyrkede adskillige guder og gudinder,[4] herunder en gudinde Allāt, hvis navn sandsynligvis er hunkønsformen af Allāh.[5] Som monoteistisk religion tager islam dog skarpt afstand fra denne førislamiske praksis.

Remove ads

Allahs navne

Allah har 99 forskellige navne, som er angivet i Koranen. Hvert af disse navne fortæller samtidig noget om hans egenskaber, eksempelvis den hørende, den seende, den alvidende og den barmhjertige.[3]

Nedenfor opremses Allahs 99 navne:

Flere oplysninger #, Arabisk ...
Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads