L.N. Hvidt
dansk minister og nationalbankdirektør (1777-1856) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Lauritz Nicolai Hvidt (27. oktober 1777 i København – 16. marts 1856 sammesteds) var en dansk minister, nationalbankdirektør, grosserer, etatsråd og medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Han var fader til Edvard Hvidt.
- Ikke at forveksle med L.N. Hvidt (1840-1885).
L.N. Hvidt | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
27. oktober 1777 København, Danmark |
Død |
16. marts 1856 (78 år) København, Danmark |
Barn | Edvard Hvidt |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Bankier |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
L.N. Hvidt var nærmest nationalliberal. Han arvede i 1799 sin fars grossererforretning, men tabte sin formue i forbindelse med Napoleonskrigene. Derefter begyndte han at studere jura, men udnævntes allerede i 1809 til børskommissær og blev også medlem af flere kommissioner: Kommissionen om fjendtlig ejendom, og i 1812 Varekontrolkommissionen. Hvidt genoptog sin forretningsvirksomhed, men blev i 1830 medlem af Nationalbankens repræsentantskab, og fra 1835 til sin død i 1856 var han nationalbankdirektør.
I Den Grundlovgivende Rigsforsamling blev L.N. Hvidt valgt til vicepræsident og var medlem af finansudvalget og med til at udarbejde grundlovs- og valgudkast. Han var minister uden portefølje i den første valgte regering, Ministeriet Moltke I. Han blev valgt til Landstinget i 1849, men ville ikke modtage valget.