Mary Midgley
From Wikipedia, the free encyclopedia
From Wikipedia, the free encyclopedia
Mary Midgley (13. september 1919 – 10. oktober 2018[2]) var en britisk moralfilosof og professor i filosofi ved University of Newcastle upon Tyne, som var berømt for sine bøger om religion, videnskab og etik. Midgley var meget afvisende over for filosofisk reduktionisme og scientisme og var meget involveret i at modarbejde det, som hun opfattede som et naturalistisk verdenssyn, som hun mente forsøgte at erstatte humaniora, og som hun opfattede som værende utilstrækkeligt. Midgley indgik i en højprofileret debat med Richard Dawkins om såkaldt selviske gener og memer og var fortaler for en etisk tolkning af Gaia-hypotesen.
| Mary Midgley | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | Mary Beatrice Scrutton  13. september 1919 London, Storbritannien |
| Død | 10. oktober 2018 (99 år) Jesmond, Storbritannien |
| Nationalitet |  britisk |
| Bopæl | Newcastle upon Tyne |
| Ægtefælle | Geoffrey Midgley (1950-1997) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Durham Universitet (til 1995), Downe House, Somerville College (Oxford) (til 1942), Newcastle Universitet (til 2008) |
| Medlem af | Royal Society of Literature |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, forfatter, filosof, etiker |
| Fagområde | Evolution, Dyreret, videnskabsfilosofi, etologi, etik |
| Arbejdsgiver | University of Reading, Newcastle Universitet |
| Påvirket af | G. E. Moore |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Edinburgh Medal[1] (2015), Fellow of the Royal Society of Literature, doktor i civilret (2008), Doctor of Letters (1995) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Mary Midgley blev født i London som datter af Tom Scutton, der var kapellan ved King's College Chapel i Cambridge, og dennes hustru Lesley Scutton (født Hay). Midgley blev uddannet fra Downe House School, som oprindeligt lå i Charles Darwins hjem, og fra Somerville College i Oxford. Under sin uddannelse tog hun afstand fra sin kristne opdragelse, men var fortsat overbevist om, at en religiøs tilgang er en del af menneskets væsen. I Oxford blev hun ven med Iris Murdoch og mødte sin kommende mand Geoffrey Midgley. De blev gift i 1950, og parret fik tre sønner.
Både Midgley og hendes mand var ansatte ved University of Newcastle upon Tyne, men hun blev dog først ansat i 1962, da børnene var blevet store nok. Hendes mand afgik ved døden i 1997.
Hun skrev sin første bog Beast and Man i 1978, da hun var 56 år gammel og udtalte senere, at hun var glad for, at hun lod være med at skrive inden da, eftersom hun ikke var helt sikker på sin holdninger. Efter dette skrev hun en række bøger og andre skrifter.
Midgley var en af Storbritanniens mest berømte filosoffer, og hun tildeltes bl.a. den ære at holde en af de prestigefyldte Gifford Lectures.[3] Hendes venskab og videskabelige støtte til James Lovelock var en af de faktorer, som bidrog til hendes berømmelse, samt hendes påstand om, at videnskaben i stigende grad har taget sig religiøse udtryk.[4]
Midgley undersøgte i sin første bog Beast and Man, hvordan den menneskelige natur reagerer på sociobiologi, relativisme og behaviorisme. Hun fremsatte i den bog tesen om, at mennesket er mere dyrisk, og dyr mere menneskelige, end videskaben tager i betragtning, og hun kritiserede Richard Dawkins' The Selfish Gene (1976) for i alt for høj grad at tage udgangspunkt i menneskets genetik. Midgley mente i stedet, at etologi og komparativ psykologi var bedre udgangspunkter for studier af menneskets natur.
I Evolution as Religion (1985) og Science as Salvation (1992) kritiserede hun evolutionsbiologien og fysikken for at udtale sig metafysisk og profetisk. Hendes kritik af Dawkins førte til en højprofileret debat i tidsskriftet Philsophy, hvor J.L. Mackie tog Dawkins' parti og foreslog, at Dawkins' teori skulle tilpasses moralfilosofien. Midgleys respons på dette fik kritik for sit tonefald og for, at hun havde misforstået Dawkins' metaforik. Diskussionen foregik i tidsskriftet i årevis, og i 2000-tallet skrev hun flere bøger, herunder Evolution as Religion: Strange Hopes and Stranger Fears (2002) og The Myths We Live by (2003), hvori hun fortsatte sin kritik og med støtte fra Darwin stillede sig afvisende over for, at naturlig selektion har fået en så fremtrædende rolle inden for evolutionsteori.[4]
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.
