Mesterholdenes Europa Cup finale 1970
From Wikipedia, the free encyclopedia
Mesterholdenes Europa Cup finale 1970 var en fodboldkamp der blev spillet den 6. maj 1970. Kampen blev spillet foran 53.187 tilskuere på San Siro i Milano, og skulle finde vinderen af Mesterholdenes Europa Cup 1969-70. De deltagende hold var holandske Feyenoord og skotske Celtic F.C.. Det var kulminationen på den 15. udgave af Europa Cuppen, siden etableringen af Europas fineste turnering for klubhold i 1955.
Mesterholdenes Europa Cup Finale 1970 | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Turnering: | Mesterholdenes Europa Cup 1969-70 | ||||||
| |||||||
Feyenoord vinder efter forlænget spilletid | |||||||
Dato: | 6. maj 1970; 54 år siden (1970-05-06) | ||||||
Stadion: | San Siro, Milano | ||||||
Dommer: | Concetto Lo Bello | ||||||
Tilskuere: | 53.187[1] | ||||||
← 1969 1971 → | |||||||
Feyenoord var for første gang nået frem til finalen. For Celtic var det anden gang, da de i 1967 vandt finalen over Inter Milano.
Tommy Gemmell bragte efter en halv time Celtic foran 1-0, men blot to minutter senere udlignede Feyenoords anfører Rinus Israël. Da der ikke blev scoret mere i den ordinære spilletid, måtte spillerne ud i to gange 15 minutters forlænget spilletid. Fire minutter før at kampen var slut, dukkede Feyenoords svenske angriber Ove Kindvall op, og scorede til kampens resultat, 2-1.[2]
Kampen blev ledet af den italienske dommer Concetto Lo Bello.