Obsidian
From Wikipedia, the free encyclopedia
Obsidian er en vulkansk bjergart, der har fået glasstruktur ved at lavaen hurtigt er afkølet ved enten at møde koldere luft eller vand kort efter udbruddet.[1]:314
Stenen findes navnlig i farver fra helt sort til røgbrun,[2]:103 men kan også være rød,[3]:126 grøn[4]:3 og med misfarvninger på grund af urenheder. Obsidian består af over 70 % silicium, 10-15 % aluminium samt natrium og kalium i mindre mængder. Små forskelle i mineralsammensætningen og vandprocenten gør det muligt at skelne mellem obsidian fra forskellige bjergområder ret præcist.[1]:317
Obsidian kaldes stenhuggerens skræk, da den er meget hård og uden spalteretninger. Obsidianets brudflader er typisk buede som muslingeskaller (muslet brud) og med ekstremt skarpe kanter.[1]:315 Obsidian er uhyre tørt, og ved langsom optagelse af vand omdannes det med tiden til perlit.[1]:317
Stenarten er svær at skelne fra affaldsglas fra et glasværk. I bunden af glasværkets ovn opsamles tunge urenheder, med års mellemrum tømmes ovnen helt, og bundlaget ligner obsidian til forveksling.