Osmaniye-klassen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Osmaniye-klassen var det Osmanniske Riges første serie af panserskibe, og blev bygget på foranledning af sultan Abdülaziz, der overtog tronen i 1861 og havde ambitioner om at genopbygge den tyrkiske flåde. De fire skibe blev bygget på velrenommerede britiske værfter, og var tidssvarende jernskibe med kraftige kanoner. Alle fire blev ombygget hos Ansaldo i Genova i løbet af 1890'erne, og fik blandt andet mere moderne kanoner fra Krupp, herunder et kanontårn på fordæk og agterdæk. I 1904 var der igen planer om at ombygge dem, men de gamle skibe var i så dårlig stand, at de i stedet udgik i 1911.[1]
Hurtige fakta Klasseoversigt, Tekniske data ...
Osmaniye-klassen | |
---|---|
![]() Osmaniye-klassen i den oprindelige udformning som panserfregatter | |
Klasseoversigt | |
Type | Panserskib |
Bruger(e) | ![]() |
Byggeperiode | 1863-66 |
Byggede enheder | 4 |
Udgåede enheder | 4 |
Tekniske data | |
Deplacement | 6,400 tons |
Længde | 89,3 meter |
Bredde | 17,0 meter |
Dybgang | 7,8 meter |
Fremdrift | 3.735 HK. Sejl: Tre-mastet bark. |
Fart | 12 knob |
Rækkevidde | (546 - 750 t kul) |
Besætning | 340 |
Artilleri | 1 styk 22,9 cm riflet forlader 14 styk 20,3 cm riflede forladere 10 styk 36 pund glatløbede Omarmeret: 2 styk 21 cm L/35, 8 styk 15cm L/25, 6 styk 10,5 cm hurtigtskydende, 4 styk 47 mm |
Torpedoer | 2 styk 35 cm efter omarmering |
Panser | 140 mm sidepanser (smedejern) |
Luk