Peder Skrams Gade
gade i Indre By i København / From Wikipedia, the free encyclopedia
Peder Skrams Gade er en gade i Indre By i København, der går fra Heibergsgade til Havnegade. Gaden er primært bebygget med etageejendomme med enkelte forretninger. Desuden er der et par hoteller.
Gaden ligger i kvarteret Gammelholm. Området var indtil 1859 en del af Orlogsværftet men blev derefter bebygget med etageejendomme i 1860'erne og 1870'erne.[1] I den forbindelse blev der anlagt ni nye gader, der overvejende blev opkaldt efter søhelte og teaterpersoner.[2] Peder Skrams Gade blev således i 1868 opkaldt efter adelsmanden og admiralen Peder Skram (død 1581), der deltog i Grevens Fejde og Den Nordiske Syvårskrig.[3]