Plinius den ældre
From Wikipedia, the free encyclopedia
Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder. Han blev født i Verona eller Novum Comum (Como) og tjente i sin ungdom som kavaleriofficer i Germanien. Senere blev han sagfører i Rom og fik et nært forhold til Vespasian og hans søn Titus efter deres magtovertagelse. Hans største interesse var videnskabelige studier, og Plinius var en særdeles aktiv mand og brugte al sin fritid til litterær virksomhed. Han skrev nogle mindre skrifter af militær betydning og to store historiske værker:
- om Germanerkrigene og
- om de foregående kejsere – omtrent fra 41 til 71.
Plinius den ældre Romerriget | |
---|---|
Plinius den ældre, som forestillet af en kunster i 1800-tallet | |
Personlig information | |
Født |
20'erne Novum Comum[1], Antikkens Rom |
Død |
79 Stabiae, Antikkens Rom/Italien |
Dødsårsag | Vulkanudbrud |
Far | Gaius Plinius Celer[2] |
Mor | Marcella[3] |
Søskende | Plinia Marcella[4] |
Barn | Plinius den yngre |
Familie | Plinius den yngre (nevø) |
Uddannelse og virke | |
Elev af | Antonius Castor, Apion |
Beskæftigelse | Militær befalingshavende, kunsthistoriker, naturvidenskabsmand, historiker, embedsmand, forfatter, militærperson, filosof, digter |
Fagområde | Geografi, filosofi, naturvidenskab |
Arbejdssted | Antikkens Rom |
Elever | Plinius den yngre |
Kendte værker | Naturalis Historia |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Kun dele af Naturalis Historia er bevaret til i dag.
I 79 e.Kr. var Plinius som chef for flåden udstationeret i Misenum ved Napolibugten, hvor han blev vidne til Vesuvs berømte udbrud, som begravede byerne Pompeji og Herculaneum. Vi ved ikke, om det var pligttroskab og ønsket om at redde befolkningen eller videnskabelig interesse efter at se nærmere på udbruddet, som drev ham. Men han omkom, da han indåndede giftige vulkandampe efter at være sejlet med en gruppe flådefartøjer mod Stabiae. Hans lig blev fundet "helt og uskadt, tilhyllet, som han havde været påklædt" tre dage efter vulkanudbruddet, skriver Plinius den Yngre.
Den historiske interesse for Plinius' skrifter er stor, da få forfattere fra den tid har beskæftiget sig indgående og alsidigt med naturvidenskabelige områder.
En vigtig kilde til vores viden om Plinius den Ældres liv og død er hans nevø og adoptivsøn Plinius den Yngres breve.