Præfekturer i Grækenland
From Wikipedia, the free encyclopedia
Grækenland er opdelt i 13 administrative regioner kendt som periferier. Disse var ind til 2011 igen underopdelt i 3 superpræfekturer og 54 præfekturer eller nomes (nomoi, ental – nomos, Græsk: νομοί, νομός ).
Med Kallikratis-reformen, der trådte i kraft den 1. januar 2011, blev præfekturerne afskaffet, og erstattet af 74 regionale enheder. Mange af de tidligere præfekturer, især på fastlandet, blev bibeholdt i form af regionale enheder, som også stort set overtog præfekturernes administrative rolle.[1]
Ifølge den græske forfatning var præfekturerne i hovedsagen en lokalforvaltning af anden grad, men er ikke direkte overordnet kommunerne. Ved en reform i 1994 overførtes de fleste administrative områder fra præfekturerne til periferierne, men de udfører dog stadig opgaver, som regeringen har overført til dem (bl.a. inden for sundhedsområdet, byplanlægning etc.), hvorfor de i retslig forstand anses for at være enheder under centraladministrationen.
De første valg til præfekturerne fandt sted i 1994. Tidligere var præfekterne og rådsmedlemmerne udpeget direkte af regeringen.