Påskeopstanden 1916
From Wikipedia, the free encyclopedia
Påskeopstanden (irsk: Éirí Amach na Cásca)[1] fandt sted i Irland i påsken 1916. Opstanden var militante irske republikaneres forsøg på at opnå uafhængighed fra Storbritannien. Det er den vigtigste opstand siden opstanden i 1798.
Artiklen indgår i en serie om Irlands historie
Påskekrisen | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
|
|||||||
Parter | |||||||
Irish Republican Brotherhood Irish Volunteers Irish Citizen Army Cumann na mBan Hibernian Rifles Fianna Éireann | British Army Dublin Metropolitan Police Royal Irish Constabulary |
||||||
Ledere | |||||||
Patrick Pearse James Connolly | Brigadechef WHM Lowe General Sir John Maxwell |
||||||
Styrke | |||||||
1,250 i Dublin, c. 2-3,000 andre steder, sidstnævnte tog dog liden del i kampene. | 16,000 tropper og 1,000 udrustede politifolk i Dublin i slutningen af ugen | ||||||
Tab | |||||||
82 dræbte, 1,617 sårede, 16 henrettede | 157 dræbte, 318 sårede | ||||||
220 civile dræbte, 600 sårede |
Opstanden varede fra 24. april til 30. april 1916 og var planlagt af Irish Republican Brotherhood:
- Irish Volunteers under ledelse af Patrick Pearse
- Irish Citizen Army under ledelse af James Connolly
- 200 medlemmer fra Cumann na mBan
Oprørerne bemægtigede sig nøglepositioner i Dublin. Også andre steder i Irland var der handling, men bortset fra angrebet på en RIC-kaserne i Ashbourne, County Meath var der tale om mindre hændelser.
Opstanden blev nedkæmpet efter seks dage, og dens ledere stillet for en krigsret og henrettet. Det var med til at bringe den militære gren af irsk nationalisme tilbage som en dominerende politisk magt. Ved valget i 1918, det sidste valg i Irland til det britiske parlament, vandt republikanerne 73 af 105 pladser ved at undsige Westminster og være for irsk uafhængighed. I januar 1919 sammenkaldte de ikke fængslede Sinn Féin-medlemmer den første Dáil og dannede den irske republik. Da den britiske regering nægtede at anerkende den nye stat, førte det til den irske uafhængighedskrig.