Roning under sommer-OL 2008 - Letvægtsfirer mænd
From Wikipedia, the free encyclopedia
Konkurrencen i letvægtsfirer for mænd var en af disciplinerne ved roning under Sommer-OL 2008 og blev afholdt fra 10. til 17. august på Shunyi olympiske ro- og kajakstadion.
I denne ro-disciplin består hver båd af et hold på firer roere, der hver har én årer ud til enten styr- eller bagbord. Dette vil også sige, at der ingen styrmand er, men en af roerne kan dog styre et ror i bådens agterende. Da det er en letvægtsdisciplin må hver roer maks veje 72,5 kg og deres gennemsnitsvægt skal være på 70 kg.
Konkurrencen blev afholdt i tre runder, delt ind i enkelte løb, kaldet heats. I starten var der tre indledende heats, hvor de tre bedste fra hver heat går direkte videre til semifinalerne og resten går videre til opsamlingsheatet. I opsamlingsheatet kommer sidstepladsen på en samlet sidsteplads (13. plads) og resten går videre til semifinalerne. Semifinalerne bliver kaldet A/B, da man i dem finder ud af hvilke tre bedste og dårligste hold fra hver løb, der går videre til hhv. finale A og B, hvor A finaleløbet finder bedste samlede placeringer (top 6) og B bestemmer placeringerne 7-12. Man ender dermed med to finaler med hver seks både.
Dato | Tid | Runde | Noter | |
---|---|---|---|---|
Lokal | Dansk | |||
Søndag, 10. august 2008 | 16:00-16:30 | 10:00-10:30 | Indledende heats | |
Tirsdag, 12. august 2008 | 16:40-16:50 | 10:40-10:50 | Opsamlingsheat | |
Torsdag, 14. august 2008 | 16:10-16:30 | 10:10-10:30 | Semifinaler A/B | Alle løb blev udsat til samme tidspunkt fredag d. 15. august grundet dårligt vejr. |
Lørdag, 16. august 2008 | 14:50-15:00 | 08:50-09:00 | Finale B | |
Søndag, 17. august 2008 | 16:10-16:20 | 10:10-10:20 | Finale A | |