Rum
plads inde i bygninger / From Wikipedia, the free encyclopedia
Rum kommer af indoeuropæisk *ru- = "åbne" → germansk *ru-ma- = "åbne" → oldnordisk rumr = "rummelig" (adjektiv) → "rum" (substantiv). Ordet var først en beskrivelse af noget åbent, som i udtrykket "rum sø", der betyder "åbent hav". [1]
- For alternative betydninger, se Rum (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Rum)
Senere blev ordet rum brugt til at betegne udstrækningen af åbenheden, altså rummet. Rum antages at være et "noget", som er åbent for noget andet. På norsk, hvor ordet staves rom, taler man om romjulen, som er dagene mellem selve julen og nytårsaften. [2] Tillægsordet spatial betyder "rumlig" eller "vedrørende rum", af latin spatium = rum. [3]
Eksempler på rum er:
- Lokale - anvendes ikke til beboelse[4]
- Hal (lokale)
- Krybekælder
- Pulterrum
- Skunkrum
- Værelse - anvendes til beboelse eller ophold[5]
- Kammer - lille værelse[6]
- Loftsrum - typisk langt værelse med lav frihøjde. Anvendes typisk til sovekammer eller pulterkammer
- Pulterkammer
- Tagkammer
- Badeværelse
- Børneværelse
- Køkken-alrum
- Udestue
- Venteværelse
- Kammer - lille værelse[6]
- Arbejdsrum - rum der arbejdes i
- Arbejdsværelse
- Kontor
- Laboratorium
- Værksted (arbejdsrum)
- Sal (rum) - større rum
- Celle (rum) - lille rum
- Kahyt
- Offentlige rum
- Sauna
- Trapperum
- Uderum