Silver Broom 1984
From Wikipedia, the free encyclopedia
Air Canada Silver Broom 1984 var det 26. VM i curling for mænd. Turneringen blev arrangeret af International Curling Federation og afviklet i Memorial Auditorium i Duluth, Minnesota, USA i perioden 2. – 8. april 1984 med deltagelse af ti hold. USA var VM-værtsland for tredje gang, og det var anden gang at Duluth var værtsby – første gang var i 1976.
Silver Broom 1984 | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | World Curling Federation |
Mesterskab nr. | 26 |
Dato(er) | 2. - 8. april 1984 |
Værtsland(e) | USA |
Værtsby(er) | Duluth, Minnesota |
Antal deltagere | 10 hold |
Resultat | |
Førsteplads | Norge (2. titel) |
Andenplads | Schweiz |
Tredjeplads | Sverige |
Mesterskabet blev for anden gang i dets historie vundet af Norge, som besejrede Schweiz med 8-5 i finalen. Tredjepladsen gik til Sverige, som tabte 3-5 til Norge i semifinalen. Norges vinderhold kom fra Snarøyen Curling Club i Oslo og bestod af Eigil Ramsfjell, Sjur Loen, Gunnar Meland og Bo Bakke.
Danmark blev repræsenteret af et hold fra Gentofte Curling Club bestående af Christian Thune, Niels Siggaard, Jens Møller og Torsten Søndergaard. Holdet endte på niendepladsen efter en sejr og otte nederlag.