Skadedyr

Alle dyr, som generer mennesker, betegnes som skadedyr. Det er vigtigt at huske, at intet dyr (med undtagelse af menneskets egne snyltere) er skabt til at være skadelige. De fleste er blot planteædere, der har det som deres niche at æde af de planter, vi gerne vil have selv. Andre er opportunister, der følger os og udnytter vores indsats. Skadedyr kan være indfødte eller invasive. Oftest vil invasive arter udvikle sig til et skadedyr – f.eks. spansk skovsnegl (dræbersnegl).

Ud over dyr, der konkurrerer med mennesker om føde, er der dyr, der gennem deres adfærd forårsager skade på eksempelvis bygninger eller andre dele af det miljø, som mennesket færdes i. Termitter betragtes som skadedyr, da de kan spise det træværk, der indgår i menneskers bygninger og andre konstruktioner, ligesom dyr som eksempelvis myrer eller bier kan bygge boer i eller omkring bygning, der kan underminere bygningerne eller beskadige konstruktionerne.

Det har været menneskers projekt, siden man gik over fra en fødesøgende adfærd (se jæger- og samler) til en dyrke afgrøder (se landbrug), at bekæmpe, fordrive eller udrydde alle dyr (og planter, se ukrudt), som har en negativ indflydelse på vores levevis[1].

Det er gået så vidt, at der er udviklet myter om andre organismers adfærd og mistænkelige hensigter. Her kan nævnes myten om ulvens farlighed for mennesker eller myten om de andre menneskers uhyggelige levevis. I ingen af tilfældene har myten noget på sig, men den forklarer og tillader, at man må bekæmpe disse fjender[2].