![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/17/Map_of_Copenhagen_with_surroundings.png/640px-Map_of_Copenhagen_with_surroundings.png&w=640&q=50)
Skovlunde
bydel i Storkøbenhavn / From Wikipedia, the free encyclopedia
Skovlunde er en bydel i Storkøbenhavn, beliggende mellem Herlev og Ballerup i Ballerup Kommune. Kommunen har 51.237 indbyggere (2024)[1]. Oprindeligt var den en gammel landsby, hvis kerne i dag ligger i området ved/omkring Gammel Skovlundevej syd for Ballerup Boulevard.
Skovlunde Storkøbenhavn | |
---|---|
Skovlundes beliggenhed | |
Overblik | |
Bydel: | Skovlunde |
Postnr.: | 2740 Skovlunde |
Kommune: | Ballerup Kommune |
Indbyggertal kommune: | 51.237[1] (2024) |
Indbyggertal bydel: | 13.157[2] (2019) |
Sogn(e): | Skovlunde Sogn |
![]() | |
Oversigtskort | |
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1a/Gammel_Skovlunde_5.jpg/640px-Gammel_Skovlunde_5.jpg)
Skriftlige kilder nævner Skowerlunde første gang i 1249.
Efter S-togets 'ankomst' umiddelbart nord for landsbyen i 1949, og dermed anlæggelsen af Skovlunde Station, udviklede bydelen sig mest omkring stationen og endda nord for banen. I dag er Skovlunde en station på Frederikssundbanen
Umiddelbart vest for landsbyen lå Skovlunde Flyveplads fra 1946 til 1980,[3] der var en lille flyveplads med nogle få privatfly. Den blev lukket pga. for mange klager fra de opvoksende villakvarterer i området.
I Skovlunde Sogn ligger Skovlunde Kirke, som er bygget i 1972. Skovlunde Sogn blev udskilt fra Ballerup Sogn 1. august 1961.[4] Tidligere gik der en kirkesti fra Skovlunde til Ballerup Kirke i Ballerup Centrum.