Slukefter (Korup Sogn)

Slukefter er Odenses nordvestligste bydel, beliggende 10 km nordvest for centrum. Den er vokset sammen med bydelen Korup og hører til Korup Sogn. Korup Kirke ligger i Gammel Korup 2½ km nordøst for Slukefter.

Slukefter Odense
Overblik
Kommune:	Odense Kommune
Indbyggertal kommune:	209078 (2024)
Sogn(e):	Korup
Frederik VI's Hotel Frederik VI's Hotel
Her lå Slukefter trinbræt	Korup Kirke
Oversigtskort
Slukefter 55°25′20″N 10°15′15″Ø

For alternative betydninger, se Sluk-efter. (Se også artikler, som begynder med Sluk-efter)

Historie

Bydelen er opkaldt efter Sluk-efter Kro, der blev bygget i 1808 som en fritliggende landevejskro på Rugårdsvej. Kroen og dens store have var et yndet udflugtsmål for odenseanerne. Kroen brændte i 1928, men blev genopført. Den hed i mange år Frederik VI's Kro og nu Frederik VI's Hotel.^[1]

Jernbanen

Nordvestfyenske Jernbane (1911-66) anlagde trinbrættet Slukefter bag kroen ved den nuværende Søbakkevej. Det blev et af banens mest benyttede trinbrætter, og på søn- og helligdage fra Pinse til sensommer var der billetsalg fra et lille skur. I 1914 fik trinbrættet et noget større skur, som havde været banens midlertidige stationsbygning i Odense, mens der blev bygget ny banegård der. I 1912 blev der anlagt sidespor til et entreprenørfirmas grusgrav. Det blev forlænget i 1918, så det også kunne anvendes til roetransporter og til kroens transporter. Godsvogne blev ekspederet på Korup Station, og her opførte Slukefter Savværk i 1943 en kran til tømmertransport.^[2]

Langesøstien følger så vidt muligt banetracéet mellem Odense og Langesø, men det er bebygget gennem Korup og Sluk-efter, så her er stien ført udenom. Vest for Sluk-efter følger stien banetracéet på en 2 km lang grusstrækning fra Sølykkeholms indkørsel til lidt ind i skoven Møllemarken. Inde i Sluk-efter er et kort stykke af banetracéet bevaret som asfalteret sti mellem Havtornvænget og Søbakkevej, hvor trinbrættet lå.

Noter

1. Løgstrup, Bjarke (18. februar 2008). "Hva' f..... er meningen med bydelen Slukefter?!"Fyens Stiftstidende (fyens.dk)
2. Lars Viinholt-Nielsen: Nordvestfyenske Jernbane, banebøger 2011 ISBN 9788791434310, s. 40 ff.

Eksterne kilder/henvisninger

• "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". Geodatastyrelsen.