Socialrådgiver
profession / From Wikipedia, the free encyclopedia
En socialrådgiver arbejder med mennesker i en samfundsmæssig sammenhæng. Socialrådgivere er uddannet til at løse og forebygge sociale problemer, mennesker kan støde på i livet. Socialrådgivere er specialister i faget socialt arbejde, der af den international sammenslutning af organisationer for socialarbejdere – International Federation of Social Workers (IFSW) – er defineret som:
"Det sociale arbejde virker til fremme for social forandring og problemløsning i menneskelige forhold. Det støtter det enkelte menneske i at frigøre sig og blive i stand til at øge dets trivsel. Ved hjælp af teorier om menneskelig adfærd og sociale systemer griber socialt arbejde ind på de områder, hvor mennesker og miljø påvirker hinanden. Principperne om menneskerettigheder og social retfærdighed er fundamentale for det sociale arbejde."[1]