Sokrates
From Wikipedia, the free encyclopedia
Sokrates (gr: Σωκράτης, 469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen, som anses for at være grundlæggeren af den vestlige filosofi og blandt de første moralske filosoffer inden for den etiske tænkningstradition. Hans indflydelse, formidlet gennem hans elev Platon, er blevet så skelsættende, at han er en af de mest kendte og respekterede tænkere. Betegnelsen på de tidligere klassiske filosoffer er førsokratikerne.
- For alternative betydninger, se Sokrates (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Sokrates)
Sokrates Vestlig filosofi Græsk antik | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
469 f.Kr. Athen, Grækenland, Alopeke, Antikkens Athen |
Død |
399 f.Kr. Athen, Grækenland |
Dødsårsag | Skarntydesaft |
Far | Sophroniskos |
Mor | Phainarete |
Ægtefæller |
Myrto, Xantippe |
Børn |
Menexenos, Lamprokles |
Uddannelse og virke | |
Fagområde | Etik, epistemologi |
Skole/tradition | Klassisk græsk filosofi |
Påvirket af | Førsokratikere, sofist, Anaxagoras |
Har påvirket | Platon, Aristoteles og resten af den vestlige filosofi |
Betydningsfulde idéer | Sokratiske metode, sokratisk ironi |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Sokrates skrev ingen tekster og er hovedsageligt kendt gennem de posthume beretninger fra klassiske forfattere, især hans elever Platon og Xenophon. Disse beretninger er skrevet som dialoger, hvor Sokrates og hans samtalepartnere undersøger et emne i stil med spørgsmål og svar; de gav anledning til den litterære genre kendt som den sokratiske dialog. Modstridende beretninger om Sokrates gør en rekonstruktion af hans filosofi næsten umulig, en situation kendt som det sokratiske problem. Sokrates var en polariserende figur i det athenske samfund. I 399 f.Kr. blev han anklaget for gudsbespottelse og for at fordærve de unge. Efter en retssag, der varede en dag, blev han dømt til døden. Han tilbragte sin sidste dag i fængsel og afslog tilbud om hjælp til at undslippe.
Platons dialoger er blandt de mest omfattende beretninger om Sokrates, der er overleveret fra oldtiden. De demonstrerer den sokratiske tilgang til områder af filosofi, herunder erkendelsesteori og etik. Den platoniske Sokrates giver sit navn til begrebet den sokratiske metode og også til sokratisk ironi. Den sokratiske spørgeteknik, eller elenchus, tager form i dialogen ved hjælp af korte spørgsmål og svar, som det er tilfældet i de platoniske tekster, hvor Sokrates og hans samtalepartnere undersøger forskellige aspekter af et emne eller en abstrakt betydning, normalt relateret til en af dyderne, og finder sig selv i en blindgyde, fuldstændig ude af stand til at definere det, de troede, de forstod. Sokrates er kendt for at erklære sin totale uvidenhed; han plejede at sige, at det eneste, han var klar over, var sin egen uvidenhed, idet han søgte at antyde, at erkendelsen af vores uvidenhed er det første skridt i filosofisk tænkning.
Sokrates udøvede en stærk indflydelse på filosoffer i senantikken og gør det fortsat i den moderne æra. Han blev studeret af middelalderlige og islamiske lærde og spillede en vigtig rolle i tanken om den italienske renæssance, især inden for humanismen. Interessen for ham fortsatte uformindsket, som afspejlet i værkerne af Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche. Skildringer af Sokrates i kunst, litteratur og populærkultur har gjort ham til en bredt kendt figur i den vestlige filosofiske tradition.