Storbritanniens historie

Storbritanniens historie er præget af strid mellem de forskellige nationer på De britiske øer. England udviklede sig til at blive en dominerende magtfaktor, og blev kernen i Storbritannien, staten som i dag dækker størstedelen af øerne.

Storbritanniens historie som et forenet og enevældig stat begyndte med den politiske forening af kongedømmerne England, som omfattede Wales, og kongedømmet Skotland den 1. maj 1707 i henhold til Treaty of Union (Den britiske unionsaftale) som blev underskrevet den 22. juli 1706,^[1] og ratificeret af begge parlamenter i England og Skotland, som hver godkendte en Acts of Union 1707 (Forordning om den britiske union i 1707). Unionen dannet Kongeriget Storbritannien,^[2] som delte en enkelt og fælles konstitutionel monark og et enkelt parlament i Westminster. Før dette havde England og Skotland været adskilte stater, men i en personalunion som følge af Union of the Crowns (Unionen af kronen) i 1603, med politisk, administrativ og kulturelle institutioner som omfattede regering, lovsystemer, og bidrag til kunstarterne og videnskaberne som hvoraf Storbritannien (Det forenede kongedømme) blev bygget. Om det nye og forenede kongedømme har historikeren Simon Schama sagt "Hvad der begyndte med en fjendtlig sammenslutning kom til ende op med et fællesskab i det mest mægtige levedygtige koncern i verden... det var et af de mest forbavsende omformninger i europæisk historie".^[3] Yderligere en unionsforordning i 1800 gjorde kongedømmet Irland til en del af unionen og dannede Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland.

[1]

[2]

[3]

Storbritanniens historie

Perioder

Geografisk inddeling

Stater

Monarker

Temaer

Referencer

Wikiwand - on