![cover image](https://wikiwandv2-19431.kxcdn.com/_next/image?url=https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b5/Psoas_major_muscle11.png/640px-Psoas_major_muscle11.png&w=640&q=50)
Tension and trauma releasing exercises TRE
From Wikipedia, the free encyclopedia
Tension and Trauma Releasing Exercises TRE er udviklet af David Berceli (født 19. december 1953) i håb om at kunne helbrede psykiske traumatiske oplevelser, posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og længerevarende stress. Berceli er en amerikansk teolog, Ph.d. i socialt arbejde, bioenergetiker, psykoterapeut og massageterapeut. Da Berceli arbejdede som traumeterapeut i forskellige af verdens kriseområder, fandt han ud af, at der i den menneskelige organisme findes en naturlig reaktion på chok og traumatiske oplevelser. Denne reaktion består af en rysten, som kan vise sig i hele kroppen.[1]
![Thumb image](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b5/Psoas_major_muscle11.png/640px-Psoas_major_muscle11.png)
Berceli begyndte at studere Peter Levines (Somatic Experiencing) forskning[2] og konkluderede, at kroppens rystelser, som optræder efter chok, traume eller andre stærkt belastende oplevelser må betragtes som en biologisk mekanisme, alle pattedyr er udstyret med. Mekanismens formål anses for at være selvhelbredende af den menneskelige organisme, således at der genoprettes en indre balance. Efterfølgende har Berceli udviklet syv øvelser, som fremkalder milde stræk og rystelser i kroppen. Øvelserne er blevet udviklet på grundlag af bioenergetisk analyse, yoga, tai chi og andre fjernøstlige metoder og har en dybdeafslappende effekt på kroppen, som kan ”løsne” eller forløse psykiske og fysiske traumer og stress.[3]