Theodor Storm
tysk forfatter og embedsmand (1817-1888) / From Wikipedia, the free encyclopedia
Hans Theodor Woldsen Storm (4. september 1817 – 4. juli 1888) var en tysk forfatter. Han blev født i Husum i Nordfrisland, gik i skole i Lübeck og læste jura i Kiel. 1843 vendte Storm tilbage til Husum, hvor han slog sig ned som advokat. 1846 giftede han sig med sin kusine Constanze Louise Esmarch (d. 1864).
- Der er flere personer med dette navn, se Theodor Storm (cykelrytter).
Theodor Storm | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
14. september 1817 Husum, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Død |
4. juli 1888 (70 år) Hanerau-Hademarschen, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Dødsårsag | Mavekræft |
Far | Johann Casimir Storm |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Humboldt-Universität zu Berlin (fra 1838), Christian-Albrechts-Universität (1837-1838), Hermann-Tast-Schule (1826-1835), Katharineum zu Lübeck |
Beskæftigelse | Forfatter, advokat, digter, romanforfatter |
Elever | Ferdinand Tönnies |
Kendte værker | Die Stadt[1], Spökryttaren[2] |
Genre | Digt, roman |
Bevægelse | Realisme |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1882) |
Eksterne henvisninger | |
Theodor Storms hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Storm afviste at aflægge troskabsed for kongen af Danmark,[3] og efter det slesvig-holstenske nederlag i Treårskrigen i 1850 frakendte den danske indenrigsminister F. F. Tillisch ham muligheden for at arbejde som advokat. Fra 1853 arbejdede Storm i stedet ved retten i Potsdam. 1856 blev han dommer ved retten i Heiligenstadt. Efter Danmarks nederlag ved krigen i 1864 vendte han tilbage til Husum som embedsmand.[4]
Storms vel nok mest berømte værk er Skimmelrytteren. Men han skrev også digte og er i dag anerkendt som en af de store, tyske lyrikere i 1800-tallet.
Storms barndomshjem i Husum er i dag et museum. Storm var ivrig fortaler for et tysk Slesvig-Holsten. Han døde i Hademarschen, hvorhen han var flyttet efter sin pensionering i 1880.