Tine Schmedes
dansk forfatter, tegner, kronikør, foredragsholder og kommunalpolitiker, født 1946 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Tine Elisabeth Schmedes (født 7. september 1946 på Frederiksberg) er en dansk autodidakt forfatter, tegner, kronikør, foredragsholder og kommunalpolitiker. Tine Schmedes er datter af billedhugger Ib Helmuth Schmedes og montessoripædagog Birgit Eva Andersen, gift Schmedes.[1]
Hurtige fakta Født, Nationalitet ...
Tine Schmedes | |
---|---|
Født |
4. september 1946 (77 år) Frederiksberg |
Nationalitet | Dansk |
Politisk parti | Kvindelisten (1974 - 1977) |
Far | Ib Helmuth Schmedes |
Mor | Birgit Eva Andersen, gift Schmedes |
Børn | Tre |
Eksterne henvisninger | |
tineschmedes.wordpress.com | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Luk
Tine Schmedes blev kendt i verdenspressen, da hun den 1. april 1974, som nyvalgt medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Kvindelisten, ammede sit barn under Borgerrepræsentationens første møde.[2][3] Hun blev bedt af overborgmester Urban Hansen om at gå ind i et tilstødende lokale, mens amningen stod på.[4] Hun forlod Borgerrepræsentationen i 1977.[2]
I 1976 ændrede hun sit liv radikalt, da hun efter at have boet nogle år på Christiania blev religiøst vakt.[5]