Træ (organisme)
flerårig plante med stamme / From Wikipedia, the free encyclopedia
Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden. Det er desuden kendetegnende for disse planter, at de har forveddede skud, som bærer beskyttede knopper. De energioptagende dele sidder i toppen, mens de vand- og mineraloptagende dele sidder i rødderne. De aktive dele har kun kort levetid, men de bliver hele tiden erstattet af nydannede skud, blade og rødder. De ældre dele tjener ikke længere som organer for optagelse, men de har stadig tykkelsesvækst, sådan at de kan fungere som afstivning og transportvej for planten. Træet bliver formet af de nydannede skuds vækstretning, forvedningen af cellerne og den fortsatte celledeling i vækstlaget lige under barken. Træet kan leve i århundreder eller årtusinder på trods af en konstant tiltagende mængde af dødt kerneved, fordi et tyndt lag af levende ved (splintved) klarer opgaver som transport, oplagring og stofskifte[1].
- For alternative betydninger, se Træ. (Se også artikler, som begynder med Træ)
Der findes ikke nogen fastlagt definition, som beskriver en mindste højde, men ordet bruges almindeligvis om planter, der er over 6 m høje, når de er udvoksede. De fleste træer er længelevende, og nogle kan blive flere tusinde år gamle og nå en højde på mere end 100 m.
En lille gruppe af træer, som vokser sammen, kaldes en lund, og et helt landskab, som er dækket af trævækst, kaldes en skov. Adskillige biotoper er defineret ud fra de træer, som vokser på stedet: regnskov og taiga er eksempler på dette. Et landskab med spredte træer i en bund af græsområde kaldes en skovsteppe eller savanne, alt efter hvordan klimaforholdene danner økozoner.
I 2015 blev det estimeret af Yale University, at der findes omkring 3.000 milliarder træer i verden.[2][3]