VM i bandy 2016
From Wikipedia, the free encyclopedia
Verdensmesterskabet i bandy 2016 var det 36. VM i bandy gennem tiden, og mesterskabet blev arrangeret af Federation of International Bandy. Turneringen var opdelt i en A- og en B-gruppe, som begge hovedsageligt afvikledes i den russiske by Uljanovsk. A-gruppen blev spillet i perioden 1. - 7. februar 2016, mens B-gruppen afvikledes den følgende uge i dagene 10. - 14. februar.
Hurtige fakta Arrangement, Arrangør ...
VM i bandy 2016 | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | Federation of International Bandy |
Mesterskab nr. | 36 |
Dato(er) | A-VM: 1. - 7. februar 2016 B-VM: 10. - 14. februar 2016 |
Værtsland(e) | Rusland |
Værtsby(er) | Uljanovsk Dimitrovgrad |
Antal deltagere | A-VM: 8 hold B-VM: 10 hold |
Resultat | |
Førsteplads | Rusland (10. titel) |
Andenplads | Finland |
Tredjeplads | Sverige |
Luk
Mesterskabet blev vundet af værtsnationen Rusland, som i finalen besejrede Finland med 6-1, og som dermed vandt VM-titlen for fjerde år i træk og 10. gang i alt. Ruslands Sergej Lomanov scorede tre mål i finalen og blev den første spiller nogensinde med 9 VM-guldmedaljer.[1] Bronzemedaljerne gik til Sverige, som besejrede Kasakhstan i bronzekampen med 4-0.