VM i bandy for kvinder
From Wikipedia, the free encyclopedia
Verdensmesterskabet i bandy for kvinder er en turnering for kvindelige bandylandshold fra hele verden arrangeret af Federation of International Bandy. Det første mesterskab blev afviklet i 2004, og siden da er mesterskabet blevet afviklet hver andet år, bortset fra en ekstra udgave i 2007.
De seks første VM-titler blev vundet af Sverige foran Rusland, men i 2014 lykkedes det for Rusland at vinde guldmedaljerne for første gang.
Sverige, Rusland, Finland, Norge og USA har deltaget i samtlige VM-turneringer, bortset fra i 2022, hvor Rusland var udelukket på grund af Ruslands invasion af Ukraine kort inden mesterskabet. Canada debuterede i 2006 og har deltaget uafbrudt til og med 2016. Ungarn deltog i 2007 og 2008, mens Kina for første gang var med i 2016. I 2018 debuterede to hold: Estland og Schweiz, mens de nyeste skud på stammen er Japan, der deltog for første gang i 2020, samt Holland og Storbritannien, der debuterede med flotte placeringer som nr. 5 og 6 i 2022.