Valhalla (tegnefilm)
dansk tegnefilm fra 1986 / From Wikipedia, the free encyclopedia
Valhalla er en dansk tegnefilm fra 1986, instrueret af den danske tegner Peter Madsen og den amerikanske animator Jeffrey James Varab, og baseret på Peter Madsens tegneserie af samme navn. Filmens manuskript blev skrevet af Peter Madsen og Henning Kure. Jakob Stegelmann var produktionsleder, men måtte forlade projektet inden det blev færdiggjort.[1][2]
Valhalla | |
---|---|
Overblik | |
Dansk titel | Valhalla |
Genre |
Familiefilm, fantasyfilm, animationsfilm, tegnefilm, eventyrfilm |
Instrueret af |
Peter Madsen Jeffrey James Varab |
Manuskript af | Peter Madsen |
Baseret på |
Historien om Quark, Ulven er løs, Valhalla, Rejsen til Udgårdsloke |
Fotografering | Jan-Erik Sandberg |
Klip | Lidia Sablone |
Musik af | Ron Goodwin, Bent Hesselmann, Jussi Adler-Olsen, Børge Ring |
Produceret af | Bent Fabricius-Bjerre, Palle Fogtdal, Michael Andreasen, Vagn Bremerskov, Frank Schmidt |
Distributør | Warner & Metronome |
Udgivelsesdato | 10. oktober 1986 |
Censur | Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år |
Længde | 78 min. |
Oprindelsesland | Danmark |
Sprog | Dansk |
Tekniske data | 35 mm Widescreen farve Dolby |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
på danskfilmogtv.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
- For alternative betydninger, se Valhalla. (Se også artikler, som begynder med Valhalla)
Filmens produktion var genstand for en række skandaler, bl.a. den største budgetoverskridelse i dansk filmhistorie, men den færdige film solgte flere billetter end nogen anden dansk film det år, og tegnernes erfaringer dannede basis for en markant opblomstring af den danske animationsbranche.
I 1987 modtog filmen Publikumsprisen for bedste børne- og ungdomsfilm på Filmfestivalen i Cannes.[3]
I februar 2003 blev der startet en underskriftsindsamling for at få filmen udgivet på dvd. Da der var indsamlet 2000 underskrifter blev indsamlingen stoppet. Da havde Sandrew/Metronome lovet at udgive filmen, og den blev udgivet i to udgaver. Filmen fik endda lov til at vende tilbage til biografen store lærred med repremiere den 18. juli 2003.