Værdipolitik
From Wikipedia, the free encyclopedia
Værdipolitik er et udtryk for den politiske debat om kulturelle værdier og holdninger til spørgsmål som straf (retspolitik) og seksualitet,[1] religion eller integration af etniske mindretal.[2] Andre værdipolitiske emner kan være holdninger til ligestilling, miljøpolitik, abort, indvandring samt udenrigspolitiske forhold, herunder spørgsmål om EU. Det er således politik på områder, der handler om ikke-materielle værdier.[2] Dermed står værdipolitik i modsætning til fordelingspolitik, der handler om fordelingen af samfundets materielle goder.[2] Begrebet værdipolitik er tæt knyttet til værdikampen og postmaterialismen.
Den amerikanske samfundsforsker Ronald Inglehart inspirerede til begrebet værdipolitik, da han i 1980'erne ud fra studier af vælgerholdninger gjorde opmærksom på, at de værdier, vælgerne havde stemt ud fra i 1960'erne, ikke længere var de samme i 1980'erne. Hvor vælgerne tidligere stemte ud fra deres behov for materiel velfærd og fysisk sikkerhed, var de i 1980'erne mere optaget af spørgsmål om identitet, miljø, retfærdighed, lighed mellem kønnene, menneskerettigheder osv. Han konkluderede, at så snart folks grundlæggende materielle behov var blevet tilfredsstillet, begyndte de at interessere sig for andre ting.[3]