Walter Benjamin
tysk filosof / From Wikipedia, the free encyclopedia
Walter Bendix Schönflies Benjamin (født 15. juli 1892 i Berlin, død 26. september 1940 i Port Bou, Frankrig) var en tysk-jødisk filosof, litteraturkritiker, avantgardeteoretiker, essayist, oversætter m.m. Benjamin endte sit eget liv foråret 1940 på flugt fra nazisterne ved den spansk-franske grænse.
Walter Benjamin Kontinental filosofi 20. århundrede | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym |
Benedix Schönflies, Detlev Holz |
Født |
15. juli 1892 Berlin, Tyskland |
Død |
26. september 1940 (48 år) Portbou, Spanien |
Gravsted | Cementiri de Portbou |
Nationalitet | Tysk |
Far | Emil Benjamin |
Søskende |
Georg Benjamin, Dora Benjamin |
Ægtefælle | Dora Sophie Kellner |
Barn | Stefan Benjamin |
Familie |
Leon Kellner (svigerfar), William Stern (onkel), Hannah Arendt (fætter / kusine), Günther Anders (fætter), Gertrud Kolmar (kusine) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Humboldt-Universität zu Berlin, Freiburgs Universitet, Ludwig-Maximilians-Universität München, Universitetet i Bern |
Beskæftigelse | Essayist, litteraturhistoriker, sociolog, oversætter, forfatter, kunstkritiker, litteraturkritiker, filosof |
Fagområde | historiefilosofi, litteratur, æstetik, teknologi, sprogfilosofi, historie |
Arbejdssted | Frankfurt am Main, Berlin, Bern, Paris |
Kendte værker | Ensrettet gade, Kunstværket i dets tekniske reproducerbarheds tidsalder, Om historiebegrebet, The arcades project[1], The Origin of German Tragic Drama[2] |
Skole/tradition | historisk materialisme |
Påvirket af | Adorno · Bachofen · Baudelaire · Brecht · Kierkegaard · Lukács · Marx · Nietzsche · Proust · Carl Schmitt · Scholem |
Har påvirket | Adorno · Agamben · Arendt · Derrida · Merquior · Scholem · Sontag · Taussig · Calasso · Žižek · Löwy · Bhabha · Buck-Morss |
Betydningsfulde idéer | messiansk kraft, glimtvis sandhed, historiens engel, guddommelig vold |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
En væsentlig del af Benjamins virke fokuserede på kampen mod fascisme og et begreb om revolution, der ikke indebar noget fremskridt, men tværtimod en standsning af tiden. Hans eklektiske tænkning, der både trækker på Karl Marx såvel som jødisk mysticisme, viser sig i forsøget på at tænke en materialistisk opfattelse af historien, der samtidigt er informeret af teologiske spørgsmål, fx omkring messias, apokalypse, tidslighed, og "den virkelige undtagelsestilstand" der måtte ophæve Loven.[3]