Yom Kippur-krigen
From Wikipedia, the free encyclopedia
Yom Kippur-Krigen (på hebraisk: מלחמת יום הכיפורים, translitteration: Milkhemet Yom Hakipurim eller מלחמת יום כיפור, Milkhemet Yom Kipur, arabisk: حرب أكتوبر, translitteration: ħarb October eller حرب تشرين, ħarb Tishrin) eller Oktoberkrigen, Ramadankrigen og Den arabisk-israelske krig 1973 blev udkæmpet fra den 6. oktober til den 26. oktober 1973 af en koalition af arabiske lande anført af Egypten og Syrien mod Israel.
Yom Kippur-krigen | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Del af Den israelsk-arabiske konflikt | |||||||||
|
|||||||||
Parter | |||||||||
Egypten Syrien | Israel | ||||||||
Ledere | |||||||||
Saad El Shazly Mustafa Tlass[1] General Shakkour [1] Naji Jamil [1] Hafez al-Assad | Moshe Dayan David Elazar Israel Tal Haim Bar-Lev Shmuel Gonen Yitzhak Hofi Benjamin Peled Benjamin Telem Abraham Adan Ariel Sharon Rafael Eitan Moshe Peled Michael Barkai |
||||||||
Styrke | |||||||||
Egypten: 800.000 tropper (300.000 indsat, 80.000 krydsede kanalen), 1.700 kampvogne (1.020 krydsede),[2] 2.400 pansrede mandskabsvogne, 1.120 stykker artilleri,[3] 400 kampfly, 140 helikoptere,[4] 104 orlogsfartøjer, Syrien: 150.000 tropper (60.000 indsat), 1.400 kampvogne, 800–900 pansrede mandskabsvogne, 600 stykker artilleri,[3] 350 fly, 36 helikoptere, 21 orlogsfartøjer, Irak: 30.000 tropper, 250-500 kampvogne[1][5][6], 500 pansrede mandskabsvogne, 200 stykker artilleri,[3] 73 fly[7] | 415.000 tropper, 2.300 kampvogne, 3.000 pansrede mandskabsvogne, 945 stykker artilleri,[3] 561 fly, 84 helikoptere, 38 orlogsfartøjer[7] |
||||||||
Tab | |||||||||
5.000^ dræbte 8.528*–15.000** dræbte 9.000 sårede^ 19.540*–35.000** sårede 1.200^–2.250** ødelagte eller erobrede kampvogne 370^–432** ødelagte fly[8][1] | 2.656 dræbte 7.250 sårede 500 krigsfanger 400 ødelagte kampvogne 600 kampvogne beskadiget men repareret ukendt antal kampvogne erobret 102[8]–200* fly ødelagt[9] Sovjetisk estimat: 280 fly ødelagt[9] |
||||||||
* Vestlige estimater ** Israelske estimater ^ Arabiske estimater |
Krigen begyndte med Egypten og Syriens overraskelsesangreb på den jødiske soningsdag, yom kippur. Syriske og egyptiske enheder overskred våbenstilstandslinjerne i henholdvis Golanhøjderne og på Sinai-halvøen, som var fastlagt efter Seksdageskrigen i 1967.[10]
Egypterne og syrerne gjorde hurtige fremskridt i de første 24-48 timer, hvorefter udviklingen svingede til Israels fordel. I løbet af anden uge af krigen var syrerne tvunget ud af Golanhøjderne. På Sinai-halvøen i syd slog israelerne til mod skillelinjen mellem de to invaderende egyptiske hære, krydsede Suez-kanalen (som havde været den gamle våbenhvilelinje) og omringede den egyptiske tredje armé netop som de Forenede nationers våbenhvile trådte i kraft.
Krigen fik vidtrækkende betydning. Den arabiske verden, som var blevet ydmyget af den egyptisk-syrisk-jordanske alliances nederlag under Seksdageskrigen følte en moralsk oprejsning ved en række sejre i begyndelsen af krigen. Denne oprejsning banede vej for den fredsproces som fulgte foruden en række liberaliseringer som Egyptens infitah politik. Camp David-aftalen, som fulgte i 1978, førte til normaliserede forbindelser mellem Israel og Egypten, som allerede havde været i færd med at frigøre sig fra Sovjetunionen, og nu forlod den sovjetiske indflydelsessfære helt.