Zirkus Nemo
From Wikipedia, the free encyclopedia
Zirkus Nemo er Danmarks eneste cirkus for voksne. Det blev startet af skuespilleren Søren Østergaard og journalisten og entertaineren Anders Lund Madsen i 1999, fra 2007 blev Østergaard eneejer.[1] Østergaards koncept var og er, at der er "et publikum i sammensuriet mellem revy, cirkus og satire".[2] Zirkus Nemo er de seneste år blevet et mere "rigtigt" cirkus med dyr, danmarksturneer og over 30 ansatte.
Zirkus Nemo | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Branche | Cirkus |
Grundlagt | 1999; 25 år siden (1999) |
Hovedsæde | København, Danmark |
Eksterne henvisninger | |
www.zirkus-nemo.dk | |
CVR-nummer | 21247243 |
OpenCorporates | dk/21247243 |
I årene 2004 til 2006 holdt cirkus pause, da Østergaard stod bag Søren Østergaards Tivoli Varieté i Københavns Tivoli. I 2007 var Zirkus Nemo igen var på turné, men fra 2008 til 2009 var Østergaard tilbage i Tivoli med et Nemo-show. I Tivoli-årene havde Østergaard internationale artister med i forestillingerne, hvilket fortsatte da cirkus genoptog teltturné fra 2010. Et vigtigt element i forestillingerne er Søren Østergaards egne figurer, blandt andre Bager Jørgen, Smadremanden, Kim Tim og Målermanden.[1]