Albert Edelfelt (født 21. juli 1854 på herregården Kiala (fi: 'Kiiala kartano') ved Borgå (fi: Porvoo) i Storfyrstendømmet Finland; død 18. august 1905 i sommervilla på herregården Haikos jord ved Borgå) var en finlandssvensk maler og illustrator, søn af arkitekt Carl Albert Edelfelt og Alexandra Brandt, datter af en købmand fra Borgå. Han illustrerede blandt andet digte af Johan Ludvig Runeberg.
| ' |
|
|
- Selvportrætter
Selvportræt, 1874
Selvportræt, ca. 1887-90
Selvportræt, 1904
|
| ' |
- Hushjælpen Fredrika og sønnen Erik
Fredrika Snygg, hushjælp og tidligere barnepige, 1882
Sønnen Erik i en barnevogn, 1889
Erik Edelfelt i sygeseng, 1905
|
- Forlovede og hustru
Sophie Manzey, 1880, Edelfelts forlovede i en kort periode
Hustruen Ellan (baronesse Ellan de la Chapelle), 1896
|
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
| Albert Edelfelt |
|---|
 |
|
| Født | Albert Gustaf Aristides Edelfelt 21. juli 1854 Borgå (fi: Porvoo) Storfyrstendømmet Finland |
|---|
| Død | 18. august 1905 (51 år) Borgå |
|---|
| Gravsted | Hietaniemi kirkegård |
|---|
| Nationalitet | Storfyrstendømmet Finland (Eksisterede 1809-1917) |
|---|
| Bopæl | Albert Edelfelts ateljémuseum[1] |
|---|
| Sprog | Finlandssvensk |
|---|
| Forældre | Carl Albert Edelfelt og Alexandra Brandt |
|---|
| Søskende | Ellen Edelfelt, Alexandra Edelfelt, Berta Edelfelt |
|---|
| Ægtefælle | Ellan de la Chapelle |
|---|
| Børn | Erik, født 1888 |
|---|
|
| Felt | Maleri |
|---|
| Uddannelsessted | Svenska normallyceum, Billedkunstakademiet, École nationale supérieure des Beaux-Arts (fra 1874), Helsinki Universitet |
|---|
| Elev af | Jean-Léon Gérôme, Adolf von Becker, Nicaise De Keyser |
|---|
| Medlem af | Det kejserlige kunstakademi |
|---|
| Beskæftigelse | Kunstmaler |
|---|
| Fagområde | Malerkunst |
|---|
| Deltog i | Allmänna konst- och industriutställningen |
|---|
| Arbejdssted | Haiko gård[2], Helsingfors, Paris |
|---|
| Elever | Theodora Krarup, Johan Ludvig Runeberg |
|---|
| Kendt for | Ett barns likfärd |
|---|
| Kendte værker | Drottning Blanka[3], Kvinnor utanför Ruokolaks kyrka[4], Decemberdag, Gudstjeneste i den nylandske skærgård, Luxembourghaven, Paris med flere |
|---|
| Genre | Portræt |
|---|
| Bevægelse | Realisme |
|---|
| Inspireret af | Gustave Courbet Jules Bastien-Lepage |
|---|
| Udstilling | Parisersalonen |
|---|
|
| Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen, 1889 ("Chevalier de la Légion d'honneur") for portræt af Louis Pasteur |
|---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Luk
Edelfelt giftede sig 1888 med baronesse Ellan de la Chapelle. Samme år blev parrets eneste barn Erik født. 1891 flyttede familien fra Paris til Helsinki.
1873 rejste Edelfelt som 19-årig til Antwerpen for at studere historiemaleri. Derefter fortsatte han sine studier i Paris,
hvor han 1977 malede et af sine mest berømte malerier af dronning Blanka (af Namur 1320-63) som illustration til Zacharias Topelius' fortælling om dronningen og prins Håkon. Edelfelt klarede sig godt på Parisersalonen og modtog 1880 en medalje for maleriet Ett barns likfärd, 'Et barns ligfærd'. 1881 blev han indvalgt i det russiske kunstakademi i Sankt Petersborg.[5]
Edelfelt malede også portrætter som for eksempel Läsande parisiska ('Læsende pariserinde', 1880) og portrættet af operasangeren Aino Ackté (1901). For portrættet af Louis Pasteur fra 1885 blev han 1889 tildelt Æreslegionens "Chevalier de la Légion d'honneur".
| ' |
- Virginie – Pasteur – Ackté
Pariserinde, 1883 (Virginie)
Læsende pariserinde, 1880 (Virginie)
Aino Ackté, 1901, operasanger
Portræt af Louis Pasteur, 1885
|
| ' |
- Dronning Blanka – Nikolaj II
' Dronning Blanka og sønnen Håkon, senere Håkon 6. af Norge, 1877
|
Finland var et russisk storhertugdømme fra 1808 til 1917 og grobund for patriotiske værker som for eksempel Björneborgarnas marsch (1892) og illustrationer af Runebergs Fänrik Ståls sägner ('Fændrik Staals Fortællinger', Kbh., Hagerup, 1856).
1895 blev Edelfelt valgt til ordførende i den finske kunstnerforening 'Konstnärsgillet i Finland', og 1896 malede han tsar Nikolaj IIs portræt. Hans sidste arbejde var Invielsen af Åbo Akademi 1640, dvs. Kungliga Akademien i Åbo som blev grundlagt 1640, nuværende Helsinki Universitet
| ' |
- Illustrationer til Runebergs 'Fänrik Ståls sägner'
Bjørneborgarnes marsch, 1892 (sv)
Sven Duva, tegning til Fenrik Ståls sägner af Runeberg, 1902
von Döbeln i Slaget ved Jutas
|
- 'Indvielse af Åbo akademi 1640'
Indvielse af Åbo akademi, del 1, 1902
Indvielse af Åbo akademi, del 2, 1902
Indvielse af Åbo akademi, del 3, 1902
|
| Billeder fra udstillingen '1880-erne i nordisk maleri', 1986 |
|
|
| Fra udstillingen '1880-erne i nordisk maleri' |
Sommeraften ved Hammars bådeværft, Borgå, 1885
Kvinder uden for Ruokolax kirke, 1887
Paris i sne, 1887 − Udsigt fra Edeltfelts logi
|