Alexander Munksgaard
dansk fodboldspiller (1997-) From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Alexander Munksgaard (født 13. december 1997[1]) er en dansk fodboldspiller, der spiller for kroatiske HNK Gorica. Han har tidligere spillet i FC Midtjylland, Lyngby BK, AGF og norske Aalesund. Han var som ganske ung ganske talentfuld og fik en lang række kampe på de danske ungdomslandshold.
Remove ads
Karriere
Som ungdomsspiller spillede Munksgaard først i Vind IF, siden Vinding UIF, og til sidst i Vildbjerg SF, inden turen i 2010 gik til akademiet hos FC Midtjylland.[2]
FC Midtjylland
Alexander Munksgaard fik sin debut i Superligaen den 24. juli 2015, da han spillede alle 90 minutter 1-2-sejren ude over SønderjyskE.[3]
Lyngby Boldklub
Den 31. august 2016 blev det offentliggjort, at Alexander Munksgaard skiftede til Lyngby Boldklub på en lejeaftale gældende for Superligaen 2016-17-sæsonen.[4][5][6] Han fik sin superligadebut for Lyngby Boldklub i en 1-0-sejr over Brøndby IF.[7]
Efter afslutningen af lejemålet vendte Munksgaard tilbage til FC Midtjylland.
AGF
I begyndelsen af januar 2019 skiftede han til AGF på en femårig kontrakt.[2][8] I begyndelsen af opholdet hos AGF fik Munksgaard mange kampe, men senere kom han mere ud i førsteholdets periferi.
Aalesund
I februar 2023 blev Munksgaard udlejet til norske Aalesunds FK for forårssæsonen,[9] og han opnåede i alt 16 kampe for denne klub.
Gorica
Efter lejemålet i Aalesund skiftede Munksgaard i sommeren 2023 til kroatiske HNK Gorica, hvor han fik en toårig kontrakt.[10][11]
Remove ads
Landsholdskarriere
Alexander Munksgaard har spillet på alle ungdomslandshold fra U/16 til U/21, hvor han til januar 2019 har spillet i alt 36 ungdomslandskampe. Han fik sin debut på U/21-holdet i venskabskampen mod England U/21 20. november 2018.[12]
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads