BASF
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
BASF (Badische Anilin & Soda Fabrik) er en tysk kemivirksomhed, der blev grundlagt i 1865. Virksomheden producerer bl.a. plastikmaterialer til LEGO-klodser, kemikalier til farve og lak, CD-plader, medicinalprodukter samt kemikalier til landbruget.
Remove ads
Historie
I 1925 fusionerede BASF med kemivirksomheden Agfa og medicinalvirksomhederne Bayer og Hoechst i den tyske kemi- og medicinalkoncernen I.G. Farben. Denne fusion blev opsplittet igen efter krigen af den amerikanske regering på grund af koncernens tætte samarbejde med nazi-styret i Tyskland i perioden 1933-45.[1] Ved Nürnberg-processen i 1948 blev 13 af I.G. Farben's ledere, heraf flere fra BASF, idømt fængselsstraffe for krigsforbrydelser, plyndring af andre virksomheder, samt oprettelse og drift af koncentrationslejre og slavelejre under umenneskelige forhold.[2]
Efter udskilningen fra I.G. Farben i 1951 blev BASF atter en selvstændig virksomhed. Efter krigen var BASF bl.a. storproducent af spole-, kassette-, og videobånd. Men efter at disse medier efterhånden er erstattet af ny teknologi, har man solgt denne produktion fra. Således blev der i en årrække produceret professionelle spolebånd efter BASF formular hos hollandske RMG, men produktionen er nu flyttet til den franske fabrik Pyral.
Remove ads
Kviksølv-skandalen i Grindsted og Grenaa
BASF er også aktive i Danmark. I perioden 1982-2005 havde man produktion af vitaminer ved udvinding fra majsstivelse på pillefabrikken i Grenaa, og frem til 2014 i Kalundborg, på fabrikken Pronova Biopharma. Sidstnævnte fabrik er dog sat på hold, med henblik på at genoptage produktionen i fremtiden, hvornår vides ikke. [3][4]
Fabrikken i Grenaa blev i 2008 involveret i den såkaldte kviksølv-skandale på Grindstedværket, hvor det kom frem, at myndighederne havde fundet høje, sundhedsskadelige værdier af kviksølv i fabriksarbejdernes urin igennem to årtier, uden at disse var blevet informeret.[5] Grindstedværket blev oprindelig opført af Danisco i 1962, men Danisco flyttede i 1979 fabrikken til Grenaa, og da BASF overtog fabrikken i 1982, fortsatte man fremstillingen af B2 vitamin med anvendelsen af kviksølv som hjælpestof igennem 15 år.
Sagen blev undersøgt af arbejdsskadestyrelsen,[6] og en del af de ramte industriarbejdere anlagde erstatningssager gennem deres fagforening, 3F. Skønt sagerne havde overskredet forældelsesfristen på 20 år, gav man i 2008 alligevel dispensation, og dette udløste erstatninger til flere af de implicerede industriarbejdere, der havde arbejdet hos BASF i Grenaa.[7][8]
Fremstillingen af B2 vitaminer i Grenaa ophørte i 1997, og frem til lukningen af pillefabrikken i 2005 koncentrerede BASF sig om produktionen af C-vitamin, som ikke kræver kviksølv som hjælpestof.
Remove ads
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads