Bakteriofag

En bakteriofag eller bakteriophag eller i kort form fag eller phag ((græsk): phagein for 'spiser'; "bakteriespiser") er en virus, der inficerer og reproducerer sig i bakterier.^[2][3][4]

Bacteriophage T4 Structural Model at Atomic Resolution^[1]

Diagram af en typisk bakteriofag med hale

Opbygningen af bakteriofag T4. 1. Hoved 2. Hale 3. Arvemateriale (nukleinsyrer) 4. Capsid (ydre skal) 5. Skulder 6. Forlænger ? 7. Halefibre 8. Spydspidser 9. Basalplade

Et transmissions-elektronmikroskopsbillede af en bakterie udsat for et massivt angreb af bakteriofager. Bakterien er nogle få mikrometer i diameter og bakteriofagerne er ca. 200 nanometer lange.

Bakteriofager består som andre virus af et genom af nukleinsyre enten DNA eller RNA beskyttet af en skal eller kappe af protein. Skallen er typisk opbygget af et enkelt eller få proteiner. Det samme gælder for halen.^[5] Bakteriofagers genom kan indeholde meget forskellige antal gener. Disse forskelligheder strækker sig fra 3-150 gener.

Bakteriofager blev opdaget netop på grund af deres evne til at reproducere i en sygdomsfremkaldende bakterie, slå den ihjel og derved kurere patienten.

Anvendelse

Da bakteriofag kun angriber bakterier og dræber disse i forbindelse med reproduktionen, forsker man i at opdrætte bakteriofager mod multiresistente bakterier til brug i bakteriofagterapi.^[6][7]

Bakteriofager anvendes også i stor udstrækning indenfor biokemi, da de muliggør overførsel af et fremmed stykke DNA til en bakteriestamme.^[6]

Den vigtige biokemiske teknik kaldet phage display anvender fager til screening for monoklonale antistoffer og mange andre proteiner.