Bellarmino

Roberto Francesco Remolo Bellarmino, kendt som Robert Bellarmin eller Kardinal Bellarmin (født 4. oktober 1542 i Montepulciano, død 17. september 1621 i Rom) var teolog og medlem af jesuiterordenen. Han var en af det 16. århundredes vigtigste fortalere for den romerske katolicisme og pavens overhøjhed. Han har forfattet talrige dogme-skrifter, som stadig anses som vigtige tekster for den katolske forståelse af den kristne doktrin.

Bellarmino
Personlig information
Født	4. oktober 1542 Montepulciano, Italien
Død	17. september 1621 (78 år) Rom, Italien
Gravsted	Sant'Ignazio di Loyola in Campo Marzio
Far	Vincenzo Bellarmini
Mor	Cinzia Cervini
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Università degli Studi di Padova, Pontificia Università Gregoriana, det gamle universitet i Leuven
Beskæftigelse	Teolog, filolog, romerskkatolsk præst (fra 1570), universitetsunderviser, bibliotekar, forfatter, præst, hebraist, katolsk biskop (fra 1602)
Fagområde	Administration og ledelse af kirken, Modreformationen, teologi, filologi, hebraistik
Deltog i	Konklavet marts 1605, Konklavet maj 1605, Konklavet 1621
Arbejdsgiver	College of Saint John the Evangelist[1] (1563-1567), Pontificia Università Gregoriana
Arbejdssted	Leuven, Rom, Capua, Padova
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Roberto Francesco Romolo Bellarmino

Våbenskjold af Roberto Francesco Romolo Bellarmino

Det var i en polemik mod Bellarmin, at Jesper Rasmussen Brochmand udgav sin Controversiarum sacrarum (1626-1628).

Bellarmin blev i 1599 – mod sin vilje – valgt ind i kardinalkollegiet og udnævnt til biskop af Capua. Samtidig var han også leder af Inkvisitionsdomstolen i Rom. Han er kendt uden for kirkelige kredse for sin rolle i Inkvisitionsdomstolens kætterisag mod dominikanermunken og fritænkeren Giordano Bruno (dømt i 1600) og i den første sag mod videnskabsmanden Galileo Galilei (dømt i 1616).

I 1930 blev Bellarmino helgenkåret af pave Pius 11. og i 1931 ophøjet til kirkelærer. Siden 1923 æres hans legeme i tredje kapel fra højre i kirken Sant' Ignazio i Rom. Hans knogler er samlet med sølvtråde og iklædt kardinaldragt, ansigtet og hænderne er dækket med sølv og kan ses under alteret, som er viet til ham.