Biord

ordklasse From Wikipedia, the free encyclopedia

Remove ads

Et biord (adverbium) er et ord, som nærmere bestemmer et udsagnsord, et tillægsord, et andet biord eller en hel sætning.

Biord kan være fødte biord (disse kaldes også rene adverbier[1]) eller biord afledt fra tillægsord.[2] Eksempler på danske fødte biord er nu og bag, mens eksempler på den anden kategori er langt og spartansk der er afledt fra tillægsordene lang og spartansk. På engelsk ser man at biord afledt fra tillægsord gerne får endelsen -ly foreksempel biordet sweetly (sødt) afledt fra tillægsordet sweet (sød).

Remove ads

Bøjning

Fødte danske biord kan oftest ikke gradbøjes. Der findes dog nogle få fødte gradbøjelige danske biord. Det sker på samme måde som man ser hos tillægsordene, for eksempel længe (længere, længst), ofte (oftere, oftest)[3], tit (tiere, tiest)[4] og gerne (hellere, helst, hvor der også er suppletion).[5]

De afledte biord kan gradbøjes på samme måde som deres tillægsord, for eksempel "Hunden løb hurtigst," hvor biordet "hurtigst" i 3. grad lægger sig til udsagnsordet "løb".

En anden slags bøjning ses for visse danske stedsbiord, hvor bøjningen sker i forbindelse med telicitet og dynamisk/statisk betydning. Eksempler er hjem, hjemme og hjemad samt op, oppe og opad.[6]

Remove ads

Funktioner

Biordene kan inddeles efter betydning. Det kan ske efter tidslige eller rumlige forhold. Blandt forfattere er der ikke nødvendigvis enighed om hvilke kategorier der skal opstilles. Blandt de grupper af biord man finder nævnt i litteraturen er:

  • Stedsbiord/stedsadverbier (bag, deroppe, nede)[7][8]
  • Retningsbiord/retningsadverbier (bagud, ind, indad)[9][8]
  • Tidsbiord/tidsadverbier (dengang, snart, bagefter...)[10][8]
    • Hyppighedsbiord/hyppighedsadverbier[11]
    • Varighedsbiord/varighedsadverbier[11]
  • Mådesbiord/mådesadverbier (alene, overens, tilovers...)[12]
  • Gradsbiord/gradsadverbier (lidt, ret, temmelig)[13][8]
  • Holdningsbiord/attitudeadverbier (desværre, heldigvis)[14][8] og kommentaradverbier[15]
  • Konnektionsadverbier (altså, deraf)[16]
    • Fokusbiord/fokusadverbier (kun, blot, ...)[16]
  • Nægtelser/negation (ikke, ej, aldrig)[9]
  • Spørgebiord/interrogative adverbier (hvor, hvornår, hvorfor...)[9][8]
  • Årsagsbiord (nemlig, ellers, altså...)

Aldrig er en kombination af tidsbiord og nægtelse.

Visse forfattere skelner mellem tre hovedgrupper: funktionelle, talerholdning og biord for omstændigheder.[17]

Remove ads

Se også

Litteratur

Specielt om danske biord

Remove ads

Henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads