Bispebjerg Hospital
hospital i København From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Bispebjerg Hospital er i dag slået sammen med Frederiksberg Hospital og hedder Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (ofte forkortet BFH). Hospitalet ligger i bydelen Bispebjerg i København og hører under Region Hovedstaden. Bispebjerg Hospital blev indviet 19. september 1913,[1] og har i dag 3.000 medarbejdere.
Hospitalet er områdehospital for planlægningsområdet Byen, der omfatter Frederiksberg og størstedelen af Københavns Kommune med i alt ca. 400.000 borgere.[2]. Desuden indgår det i samarbejdet Københavns Universitetshospital. 1. januar 2012 blev Bispebjerg Hospital administrativt fusioneret med Frederiksberg Hospital.
Remove ads
Sygehusapotek
En afdeling af sygehusapoteket Region Hovedstadens Apotek er beliggende på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Hospitalsapotekets personale leverer bl.a. medicin og andre farmaceutiske ydelser til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Forskning
Forskningsmiljøerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital omfatter flere faggrupper, som forsker i mange specialområder. Lige fra hvordan man kan behandle og forebygge sygdomme ved at udnytte idrætsfolks tilpasningsevne, til hvordan man kan forhindre hudkræft, fremkaldt af sollyset.
Specialiserede funktioner
Hospitalet varetager mere specialiserede funktioner som for eksempel udredning af patienter med lungekræft for i alt ca. 860.000 borgere inden for planlægningsområderne Syd og Byen. Og inden for hjertebehandling udfører hospitalet KAG undersøgelser og pacemaker implantater i samarbejde med Rigshospitalet. Desuden findes en stor hudafdeling på hospitalet, der har en større forskningsaktivitet
Akkreditering af Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital er i 2002, 2005, 2008 og 2011 blevet akkrediteret ved Joint Commission International (JCI) samt i 2012 ved Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), og lever således op til et international kvalitetsniveau for hospitaler. [3]
Nyt Bispebjerg Hospital
Frem mod 2027 udvides hospitalsbygningerne ved nybyggeri af 121.000 m². Frederiksberg Hospital nedlægges.[4]
Galleri
- 1954
- 1954
- 1970
- 1962
Kilder
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads