Blokering af Wikipedia i Tyrkiet

From Wikipedia, the free encyclopedia

Blokering af Wikipedia i Tyrkiet
Remove ads

Wikipedia blev blokeret i Tyrkiet d. 29. april 2017 af de tyrkiske myndigheder uden nogen forklaring.[1][2] Wikipedia var blokeret frem til 15. januar 2020.[3]

Thumb

Om morgenen d. 29. april 2017 rapporterede organisationen Turkey Blocks, at alle sprogversioner af Wikipedia var blevet blokeret i Tyrkiet. Kort tid efter skrev flere medier om hændelsen. BBC rapporterede, at de tyrkiske myndigheder havde blokeret al adgang til Wikipedia i landet fra kl. 5.00 GMT. Tyrkiets Autoritet for Information- og Kommunikationsteknologi (engelsk: Information and Communication Technologies Authority) opgav ingen årsag til blokeringen og udtalte blot "Efter teknisk analyse og juridiske overvejelser baseret på Lov Nr. 5651 [regulering af internettet], blev et administrativt tiltag startet for dette websted". Voice of America rapporterede at tyrkiske medier henviste til "terror-relateret indhold" som årsag til blokeringen.[4] NDTV rapporterede at beslutningen havde forårsaget stærke reaktioner på sociale medier mod beslutningen om at blokere adgang til "et af verdens mest populære websider".[5]

Lov Nr. 5651, bedre kendt som Internet-loven (engelsk: the Internet Act (IA)), trådte i kraft d. 4. maj 2007.[6] PTC (et af Tyrkiets to myndigheder der beskæftiger sig med internettet) sagde, at lovens formål var at "bestemme de juridiske forpligtelser for internetudbydere, lokations-udbydere og indholds-udbydere, som er de primære aktører på internettet" samt at "fastlægge procedurer og principper relateret til internet-specifik kriminalitet og hvordan disse kan bekæmpes gennem indholds-, lokations- og internet-udbydere.[7] I nyere tid er loven blev brugt til at censurere individer, journalister og medierne.[8] Det Europæiske Råds Venedigkommission anser loven som særligt kontroversiel.[9]

Remove ads

Henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads