Branco (rapper)

dansk rapper From Wikipedia, the free encyclopedia

Remove ads

Benjamin Cimatu,[1] bedre kendt som Branco / Benny Branco[3] er en dansk tidligere rapper/musiker.

For alternative betydninger, se Branco. (Se også artikler, som begynder med Branco)
Hurtige fakta Pseudonym, Født ...

Branco startede sin musikalske karriere i rapgrupperne MellemFingaMuzik og Molotov Movement, inden han i juni 2019 udgav sit første soloalbum, Baba Business, der blev nummer 1 på den danske album-hitliste. Han udgav i februar 2020 i fællesskab med Gilli albummet Euro Connection og i januar 2021 Baba Business 2.

Remove ads

Baggrund

Han er opvokset i AlbertslundKøbenhavns Vestegn og har filippinske rødder.[4] Han kom ind på en kriminel løbebane og var som 17-årig millionær ifølge ham selv.[5]

Han er pr. 2025 far til fire.[6][7]

Kontrovers

Branco blev i 2021 dømt for konkursrytteri og måtte i en periode på to år ikke drive virksomhed. Har dog alligevel via mellemmand drevet selskaber, der også fører en tvivlsom forretningspraksis.[8]

Karriere

Branco startede sin karriere i 2011.[6] Stepz og Branco dannede tilsammen gaderap-duoen MellemFingaMuzik, og duoen udgjorde desuden halvdelen af Molotov Movement, der også tæller rappere som Gilli og Højer Øye.[9][5]

Sammen med BMB-medlemmet Miklo blev han i juni 2018 beskudt på den københavnske vestegn. Det skete få dage før, at Molotov Movement skulle udgive deres debut-EP, M.O.L.O.. De besluttede sig herefter for, at de ville satse på en musikalsk karriere, og at de ville vende ryggen til det gadeliv, som havde formet dem.[4][5]

Den 14. juni 2019 udgav Branco sit første soloalbum, Baba Business.[6] De refleksioner, der kom som følge af skudepisoden i juni 2018, dannede grundlaget for debutalbummet, der handlede om, hvordan han var kommet ind på en kriminel løbebane, samt "den tilsvarende svære vej ind på dydens smalle sti".[5] GAFFA kvitterede med tre ud af seks stjerner til albummet,[6] og albummet gik direkte ind på 1. pladsen på den danske album-hitliste.[10] Bare i den første uge var albummet blevet streamet mere end 900.000 gange.[11]

Branco slog for alvor igennem med nummeret "London Town" fra oktober 2019 sammen med Gilli. Nummeret opnåede i de følgende uger over 100.000 afspilninger om ugen og var nummer 1 på den samlede danske album-hitliste fire uger i træk,[1][12] og i august 2020 havde nummeret haft over 13,5 millioner afspilninger på Spotify.[11] Han var ved Danish Music Awards nomineret i kategorierne 'Årets nye danske navn' og 'Årets urbannavn', men han valgte ikke at møde op til prisuddelingen.[1]

Den 5. februar 2020 udkom albummet Euro Connection. Albummet blev i den følgende uge nummer 1 på den danske album-hitliste.[13] Det fik blandt andet fire ud af seks stjerner i Soundvenue[14] og fem af seks i GAFFA.[15] På albummet var der gæsteoptrædener fra franske Daks samt britiske Nafe Smallz, og efterfølgende udgav Branco solosangene ’Ballin’ og det nye ’Djomb (Remix)’, der er lavet sammen med henholdsvis britiske Kojo Funds og franske Bosh. Kristian Karl fra Soundvenue mente, at det viste, at Branco havde internationale ambitioner, og at det var særligt, at han sigtede mod at lave gennembruddet på dansk.[16]

13. maj 2024 annoncerede Branco at han stoppede karrieren som rapper.[17]

Remove ads

Diskografi

Soloalbum

Flere oplysninger Titel, Albumdetaljer ...

Med andre musikere

Med Gilli

Flere oplysninger Titel, Albumdetaljer ...

Med Node

Flere oplysninger Titel, Albumdetaljer ...

Med MellemFingaMuzik og Molotov Movement

Flere oplysninger Titel, Albumdetaljer ...
Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads